You are here

Deltag som privat aktør i Velfærdsdag

  • Velfærdsdagen foregår 23. september 2017 i InSide i Hammel.

    Velfærdsdagen foregår 23. september 2017 i InSide i Hammel.

Har du et velfærdsteknologisk produkt, der kan give frihed og gøre hverdagen nemmere? Så sæt kryds ved 23. september.

Som et led i værdighedspolitikken ønsker Favrskov Kommune at understøtte brugen af smart teknologi, der kan styrke borgernes hverdag, livsglæde, velfærd og selvstændighed. Det kan gøres igennem vidensdeling, råd fra eksperter og afprøvninger af nye løsninger.

Derfor holder kommunen en Velfærdsdag lørdag 23. september 2017 kl. 10.00-13.00 i InSide i Hammel. Efterfølgende er der foredrag med Team Tvilling.

Formålet med dagen er at sprede budskabet om, at velfærdsteknologi kan lette hverdagen og styrke livskvaliteten blandt voksne borgere, så de kan bevare friheden og selvstændigheden. Velfærdsdagen giver mulighed for, at deltagerne på egen krop får koblet viden med personlig erfaring.

På Velfærdsdagen får tre-fire private aktører mulighed for at stille en bod op for at vidensdele omkring deres produkter, som deltagerne så også kan afprøve.  

Krav til de private aktører:

  • Skal være forhandler eller ejer af et eller flere hjælpemidler eller velfærdsteknologiske produkter.

  • Aktørens produkt(er) skal kunne styrke brugerens hverdag, livsglæde, velfærd og/eller selvstændighed. Gerne være en frihedsunderstøttende teknologi, som letter borgernes hverdag og gør dem mere selvstændige

Boden vil typisk være mellem to-fire kvadratmeter, men det aftales endeligt med den private aktør, der skal påregne udgifter til eksempelvis forplejning på dagen.

Velfærdsdagens arbejdsgruppe udvælger de private aktører, der skal deltage.  Lokale virksomheder bliver foretrukket.

Hvis du ønsker at deltage, skal du senest 15. juni 2017 skrive til Lærke Kaae Pedersen, projektmedarbejder i Velfærdsteknologi: lkap@favrskov.dk  

 

Dato: 16. maj 2017

Senest opdateret:

16. maj 2017