You are here

Der er brug for Natteravne i Søften

SSP (Skole, Socialforvaltning, Politi) arbejder sammen med Natteravnene om at have kontakt til de unge mennesker i aften- og nattelivet.

Det handler om at skabe tryghed for alle i byerne. Lige nu er der brug for flere frivillige, hvis Natteravnene i Søften skal bestå.

Derfor inviterer Natteravnene Hadsten-Hinnerup til et informationsmøde 20. april kl. 18.30 ved Søften Fritidscenter, Bakkegårdsvej 5 i Søften. Mødet gennemføres udenfor og med afstand – og med kaffe, the og kage.

På mødet deltager Palle Andersen, ungdomsskoleleder i Favrskov Kommune, Mette M. Sterup, med i Natteravnene og bosat i Søften, Heidi Hagen Siem, formand for Natteravnene Hadsten-Hinnerup og Jacob Sollerup fra Natteravnenes landskontor. Natteravnene er en del af Fonden for Socialt Ansvar.

På mødet får du et indblik i, hvad det vil sige at være frivillig i Natteravnene, og du får mulighed for at stille en masse spørgsmål.

Dato: 31. marts 2021

Senest opdateret:

31. marts 2021