You are here

En påske med perler, kyllinger og skattejagt

I påsken inviterer Favrskov Bibliotekerne til kreative og sjove udendørs aktiviteter.

Fra mandag 22. marts kan I hente et påskekit i bibliotekernes begrænsede åbningstid, og så kan I lave påskepynt af perler. I må gerne hænge pynt op ved biblioteket - i Hadsten på broen over Lilleåen, i Hammel i de nye træer ved hovedindgangen, i Hinnerup ved indgangen og i Ulstrup i hegnet ved indgangen.

Ved biblioteket kan I også gå på påskejagt og være med i konkurrencen om et fint æg. Find alle de påskeharer, kyllinger og får, der gemmer sig i bibliotekernes vinduer, og send svaret på mail til biblioteket senest 2. påskedag. Mailadressen står på plakater ved bibliotekerne.

Fra mandag 29. marts og i hele påskeugen kan I også deltage i troldeskattejagten i skoven ved Kollerup Gods i Hadsten. Naturvejleder Vibe Søndergaard står bag familieturen på omkring to km. Husk tilmelding på favrskovbib.dk, hvor I også bliver udstyret med et skattekort.

Husk: Bibliotekernes begrænsede åbningstid gælder også i påskeugen, hvor Hadsten, Hammel og Hinnerup Bibliotek holder åbent mandag og onsdag kl. 15-17 og Ulstrup Bibliotek onsdag kl. 15-17.

Dato: 27. marts 2021

Senest opdateret:

27. marts 2021