You are here

Favrskov Kommune fremrykker betaling til leverandører

Favrskov Kommune følger nu KL’s opfordring og fremrykker betaling til leverandører for at afbøde konsekvenserne af corona-situationen.

Udbruddet af corona/covid-19 forventes at få store konsekvenser for erhvervslivet. Derfor suspenderer Favrskov Kommune nu de normale betalingsfrister til kommunens leverandører og ændrer betalingsbetingelserne for de, der måtte ønske det i en frivillig ordning.

De ændrede betalingsbetingelser gælder for alle betalinger til den pågældende leverandør.

Kontakt Favrskov Kommune

Leverandører, der ønsker at få fremrykket betalingsbetingelserne, skal kontakte Favrskov Kommune på dsmo@favrskov.dk.

De ændrede betalingsbetingelser træder i kraft med øjeblikkelig virkning fra 16. marts 2020 og gælder, så længe det vurderes nødvendigt. Leverandører, der ønsker fremrykket betaling, får direkte besked, når ordningen ophører.

Læs mere på favrskov.dk/tidligbetaling

Dato: 16. marts 2020

Senest opdateret:

16. marts 2020