You are here

Folketingsvalg med fin valgdeltagelse

  • Så er holdet i Søften klar til at tælle stemmer på valgaftenen.

    Så er holdet i Søften klar til at tælle stemmer på valgaftenen.

  • En bunke stemmesedler er talt op i Haldum-Hinnerup Hallen onsdag aften.

    En bunke stemmesedler er talt op i Haldum-Hinnerup Hallen onsdag aften.

  • Fintællingen af valget foregår i InSide i Hammel.

    Fintællingen af valget foregår i InSide i Hammel.

Ved gårsdagens valgdag havde de 14 valgsteder en jævn strøm af vælgere dagen igennem. Stemmeprocenten nåede op på 87,6.

Ved folketingsvalget i 2015 var den på 89 procent. Ved valgstedet i Søften nåede stemmeprocenten helt op på 94,3.

Mange tilforordnede vælgere udpeget af partierne og medarbejdere fra Favrskov Kommune sørgede for at løse opgaverne på valgstederne i løbet af dagen. Valget gik som planlagt, fortæller kommunaldirektør Jan Kallestrup:

- De digitale valglister fungerede perfekt. Der var en jævn tilstrømning af vælgere til valgstederne hele dagen. Det kunne mærkes, at det var grundlovsdag og for mange derfor en fridag. Der var en god stemning, og også lidt en feststemning, fordi det både var en valgdag og en grundlovsdag, så flaget var også hejst flere steder.  

Der var 2.139 brevstemmer i Favrskov Kommune, og nogle af dem indløb blandt andet fra New Zealand og Bangladesh.

Optællingen af alle listestemmerne gik hurtigt og kunne indrapporteres kort før kl. 22 onsdag aften. Ved fintællingen i dag, torsdag, blev de personlige stemmetal på alle kandidaterne opgjort, og det arbejde blev rundet af kl. 13.

Se resultaterne fra Favrskov-kredsen.

Dato: 06. juni 2019

Senest opdateret:

06. juni 2019