You are here

Forældrene er en vigtig samarbejdspartner

Børn og Skole har sat gang i en forældretilfredsundersøgelse, så du kan være med til at præge dit barns skole og SFO.

Skolechefen håber, at mange forældre vil deltage i den aktuelle brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet. Dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune har siden 2010 gennemført undersøgelser af forældretilfredsheden. Nu følger skoleområdet efter og gør det samme. Det betyder, at alle forældre til folkeskolebørn i Farskov Kommune frem til 19. november 2017 kan svare på den spørgeskemaundersøgelse, de har fået i deres elektroniske indbakke.

Hans Jørgen Nielsen-Kudsk, skolechef i Favrskov Kommune, håber, at mange benytter sig af muligheden for at sige deres mening.

- I forhold til eleverne laver vi jo allerede trivselsundersøgelser, og vi udgiver kvalitetsrapporter om hver enkelt skole. Derfor er det naturligt også at spørge forældrene, da de er en yderst vigtig samarbejdspartner. De er vigtige interessenter, og ved at spørge dem kommer vi 360 grader rundt. Ved at øge dialogen og samspillet med forældrene kan vi yderligere styrke den fortsatte udvikling af skolen til gavn for børnene, siger Hans Jørgen Nielsen-Kudsk.

Målet er at spørge forældrene hvert andet år. I foråret 2018 bliver byrådet præsenteret for resultaterne af den nuværende undersøgelse, der slutter 19. november 2017.

 

 

 

 

Dato: 27. oktober 2017

Senest opdateret:

01. november 2017