You are here

Frivillige hjælper vaccinationerne på vej

  • På billedet er Tulle Knudsen sammen med (fra venstre) Annelise Gammelgaard, Kirsten Grindsted, Grethe Madsen og Helle Freudendal. Susanne Bonde og Kirsten Findorf er ikke med på billedet.

    På billedet er Tulle Knudsen sammen med (fra venstre) Annelise Gammelgaard, Kirsten Grindsted, Grethe Madsen og Helle Freudendal. Susanne Bonde og Kirsten Findorf er ikke med på billedet.

Seks pensionerede sundhedsplejersker fra Favrskov Kommune har lige hjulpet til på pop-up vaccinationsstedet på det tidligere plejecenter Skaghøj i Hammel.

Tulle Knudsen var en af de 419 borgere, der blev vaccineret i løbet af de tre dage. På billedet er hun sammen med (fra venstre) Annelise Gammelgaard, Kirsten Grindsted, Grethe Madsen og Helle Freudendal. Susanne Bonde og Kirsten Findorf er de to øvrige hjælpere, der ikke er med på billedet.

Fredag, lørdag og søndag i uge ni er der tid til revaccination for de +85 årige, og der stiller de seks frivillige sundhedsplejersker også op igen.

24. og 26. februar 2021 kl. 14-17 er der åbent for de +85 årige, der ikke fik en tid i første omgang til vaccination.
Adressen på vaccinationsstedet er Anbækvej 23, 8450 Hammel.

Husk at bestille tid til en vaccination. Hvis du har NemID, skal du bestille tid på www.vacciner.dk, og hvis ikke, så kan du bestille tid ved at ringe til 70 23 24 15.

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forhold til corona, er du velkommen til at ringe til CoronaKontakt Favrskov på 89 64 30 30. Åbningstiderne er mandag-onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-12.

Dato: 17. februar 2021

Senest opdateret:

17. februar 2021