You are here

Kom til bålmad, nisse- og naturfortællinger

  • Betina Buhl

    Smag sika-hjort og ørred tilberedt af Per Mandrup og lyt til Bettina Buhls nissehistorier.

  • Per Mandrup

    Smag sika-hjort og ørred tilberedt af Per Mandrup og lyt til Bettina Buhls nissehistorier.

Favrskov Kommune, Favrskov Lokalarkiver og Kulturring Østjylland inviterer til bålmad, nisse- og naturfortællinger torsdag 14. december kl 17.30 – 19.30.

Der er lagt op til masser af jagt- og lystfiskerhistorier, nissefortællinger og lækre smagsprøver, når Kulturring Østjylland inviterer til bålmad og naturfortællinger torsdag 14. december kl 17.30 – 19.30 ved Naturværket, Teglværksvej 3, 8382 Hinnerup.

Arrangementet er for hele familien og er gratis.

Kom og oplev:

  • Jagtfortællinger ved tidligere skytte ved Frijsenborg, Niels Christian Nielsen
  • Historier om havørredfiskeriet i Lilleåen ved Torben Tran Ankjærø fra Landbrug og Natur, Favrskov Kommune
  • Lokale nissehistorier fortalt af museumsformidler Bettina Buhl fra Det Grønne Museum i Auning
  • Hjemmelavede æbleskiver bagt over bål med naturvejleder Vibe Søndergaard, Favrskov Kommune

 

Mens man lytter og varmer sig ved bålfadene, byder kokken Per Mandrup på smagsprøver på sikahjort og havørred, og der bliver mulighed for selv at bage gammeldags æbleskiver, små stenovnsbrød med mere.

Der er skovgløgg til at varme sig på, men husk varmt tøj der kan tåle lidt røg, for aftenen foregår udendørs omkring bålstederne og masseovnen på Naturværket.

Dato: 06. december 2017

Senest opdateret:

07. december 2017