You are here

Mange har budt ind på direktørjob i Favrskov

31 ansøgere vil være Favrskov Kommunes nye direktør for Social og Sundhed.

Kommunaldirektør Jan Kallestrup er godt tilfreds med antallet af ansøgere og glæder sig over, at 31 ansøgere finder direktørjobbet attraktivt.

- Det er altid positivt, når der er stor interesse for de stillinger, vi slår op. Social og Sundhed byder på mange spændende og forskelligartede opgaver. Derfor håber vi, at vi kan finde den helt rigtige kandidat blandt de mange ansøgere, siger Jan Kallestrup.  

Byrådet vil på byrådsmødet 28. januar udpege den nye direktør, som forventes at kunne tiltræde 1. marts 2020.

Dato: 15. januar 2020

Senest opdateret:

15. januar 2020