You are here

Mere tid til hørevejledning i Favrskov

  • Fra 1. marts 2019 bliver konsultationstiden til hørevejledning udvidet med en time de torsdage, hvor hørekonsulenten fra Hørecenter Midt er med.

    Fra 1. marts 2019 bliver konsultationstiden til hørevejledning udvidet med en time de torsdage, hvor hørekonsulenten fra Hørecenter Midt er med.

Hørevejledningen er et meget brugt tilbud i Favrskov Kommune, og det betyder nu, at konsultationstiden udvides.

Favrskov Kommune har kommunale hørevejledere med ugentlig træffetid fire steder i kommunen. Samtidig kommer hørekonsulenten fra Hørecenter Midt på kommunens fire sundhedscentre en gang om måneden hvert sted. Det er netop konsultationstiden med hørekonsulenten fra Hørecenter Midt, der fra 1. marts 2019 udvides med en time, så den er fra kl. 9-12 mod tidligere kl. 9-11. Det vil sige den 1. torsdag i måneden i Hammel, 2. torsdag i måneden i Hadsten, 3. torsdag i måneden i Ulstrup og 4. torsdag i måneden i Hinnerup.
 

Jakob Sejersdahl Kirkegaard, leder af aktivitet og træning i Favrskov, glæder sig over, at det er muligt at udvide konsultationstiden.
- Vi har oplevet, at mange borgere kommer på sundhedscentrene før kl. 8, fordi de vil være sikre på at komme til. Og det giver en lang ventetid for mange. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, så vi er meget tilfredse med, at Hørecenter Midt har mulighed for at tilbyde endnu en time, hvilket betyder, at borgerne roligt kan komme senere på formiddagen, siger Jakob Sejersdahl Kirkegaard.

Han oplever, at borgerne er glade for den hjælp og rådgivning, de kan få fra både de kommunale hørevejledere og kollegerne fra Hørecenter Midt:

- Jeg håber, borgerne vil få glæde af den udvidede åbningstid, og at nogle vil vælge at komme lidt senere på formiddagen, så ventetiden ikke føles så lang, siger Jakob Sejersdahl Kirkegaard.
 

Se kontaktmuligheder og adresser

Dato: 25. februar 2019

Senest opdateret:

25. februar 2019