You are here

Mountainbikespor får en saltvandsindsprøjtning

  • Mountainbikesporene i kommunen er ved at få en opgradering.

    Mountainbikesporene i kommunen er ved at få en opgradering.

Penge, faglig sparring og fælles pedaltråd er med til at løfte de lokale mountainbikespor et niveau op.

Sporene i Amstrup Bakker, Klintholm og Mølleskoven i Hammel og strækningen i skoven ved Skovvej i Hinnerup er populære. Byrådet har givet penge til at opgradere og vedligeholde sporene, og desuden er et helt nyt spor i Bavnehøjområdet på vej i Hadsten.

Lokale klubber og ildsjæle vedligeholder sporene. De har nu dannet en arbejdsgruppe, der med hjælp fra OnTrail er i gang med at opgradere sporene, sætte skilte op og synliggøre sporene online. OnTrail er et projekt under Danmarks Cykle Union i samarbejde med DGI og Naturstyrelsen, finansieret af Nordea-fonden.


Anders Helledi, idræts- og fritidskonsulent i Favrskov Kommune, er tovholder i arbejdsgruppen, og han glæder sig over det gode samarbejde om opgradering af sporene:

- Brugerne elsker at komme rundt til de forskellige spor, så derfor er der heldigvis stor lyst til at opgradere alle spor og gøre dem så gode som muligt. Der kommer OnTrail ind udefra og kan bidrage med erfaring fra hele landet, gennemgå ruterne tæt på meter for meter og poste omkring 100.000 kr. i skilte og synliggørelse, så der nærmest kommer en skiltning, vi kender fra skiløjper. Det er væsentligt, at vi ikke tager ejerskabet fra de lokale ildsjæle i denne her proces. Sporene er deres, og de bestemmer, men økonomien og det faglige fokus er lige nu med til at løfte sporene, og det er alle interesserede i.

OnTrail har været på besøg i Hinnerup, Ulstrup og Hammel, hvor de har gennemgået banerne. Nu venter banerne i Hadsten i 2020.

 

Dato: 25. januar 2020

Senest opdateret:

25. januar 2020