You are here

Ny handicap- og psykiatrichef i Favrskov

  • 1. august 2021 begynder Janus Hedemann i jobbet som handicap- og psykiatrichef i Favrskov.

    1. august 2021 begynder Janus Hedemann i jobbet som handicap- og psykiatrichef i Favrskov.

Janus Hedemann er ansat som ny handicap- og psykiatrichef i Favrskov Kommune fra 1. august 2021.

36-årige Janus Hedemann kommer fra en stilling som centerchef for Job & Virksomhedsservice i Aarhus Kommune. Han har haft flere chefstillinger i Aarhus Kommune, deriblandt integrationschef. Hertil kommer erfaring fra ansættelse inden for behandlingspsykiatrien i Region Midt, ligesom han gennem flere år har været frivillig leder på handicaplejre for børn og unge.  

Janus Hedemann er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2011 og har siden blandt andet taget en HD i organisation og ledelse og er i gang med en master i offentlig ledelse.

Janus Hedemann blev valgt i et stærkt ansøgerfelt, fordi han med sin ledererfaring, indgående interesse for området og faglige indsigt fra tilstødende fagområder kan bidrage stærkt til den fortsatte faglige udvikling af området.

Janus Hedemann bor med sin kone og to børn i Aarhus.

Dato: 08. juni 2021

Senest opdateret:

08. juni 2021