You are here

Nyt job til arbejdsmarkedschef

  • Arbejdsmarkedschef Anita Jensen har fra 1. april 2020 fået nyt job i Silkeborg Kommune.

    Arbejdsmarkedschef Anita Jensen har fra 1. april 2020 fået nyt job i Silkeborg Kommune.

1. april 2020 tiltræder arbejdsmarkedschef Anita Jensen, Favrskov Kommune, stillingen som beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune.

Anita Jensen har været ansat i Favrskov Kommune siden august 2007, hvor hun blev leder af den daværende analyseafdeling i økonomifunktionen. I forbindelse med organisationsændringen i 2009 blev hun sekretariatschef i Job og Økonomi, og fra november 2013 har Anita Jensen været arbejdsmarkedschef.

Asbjørn Friis Jensen, direktør for Job og Økonomi i Favrskov Kommune, siger:

- Når Anita med udgangen af marts forlader Favrskov Kommune, kan hun se tilbage på 12½ spændende år, hvor hun har bidraget aktivt til at skabe gode resultater. Hun har haft ansvaret for en række forskellige opgaveområder og altid gået til dem på en ambitiøs, professionel og samvittighedsfuld måde. Hun har også formået at positionere Favrskov Kommune som en af de kommuner i landet, der leverer de bedste virksomhedsrettede indsatser. Jeg har sat enorm pris på samarbejdet med Anita, og jeg vil gerne ønske hende tillykke med det nye job og takke hende for den store indsats i Favrskov Kommune.

Dato: 02. marts 2020

Senest opdateret:

02. marts 2020