You are here

Sommerferien nærmer sig - brug for et nyt pas?   

Hvis du skal til udlandet til sommer, og har brug for et nyt pas, så sørg for at bestille tid i Borgerservice nu.

Borgerservice er fortsat ramt af restriktioner om afstand og hygiejne, der påvirker driften. Men fra uge 23 har Borgerservice åbnet op for flere tider, så borgere, der har brug for et nyt pas, har endnu bedre mulighed for at bestille en tid.

De flere tider betyder, at Borgerservice nu igen kan håndtere ekspeditioner på et næsten normalt niveau. Du kan bestille tid her på hjemmesiden, og hvis du har brug for hjælp til tidsbestilling, kan du også kontakte Favrskov Kommunes hovednummer 89 64 10 10. 

Borgerservice vil frem mod sommerferien følge behovet for nye pas, og hvis der er brug for det, vil der blive holdt ekstraordinært åbent for pasekspeditioner frem mod sommerferien.

- Borgerservice er klar til at udstede de pas, der er brug for, så alle, der skal på ferie i udlandet, også kommer det. Vi opfordrer til, at man bestiller tid, så der ikke opstår ventetid, og vi kommer til at stå for tæt sammen. Hvis nogen har bestilt en tid, som de alligevel ikke har behov for, så meld afbud, så en anden kan få tiden. Og så ønsker vi alle en rigtig god sommerferie, siger Hanne Skytte, afdelingsleder i Borgerservice.

Alle borgere (både digitale og ikke digitale) modtager i øvrigt besked i enten e-boks eller med almindeligt brev, som minder dem om, at deres pas snart udløber eller er udløbet og bør fornyes. Det gælder også for de børnepas, der er udstedt – der får forældrene påmindelser.

Dato: 09. juni 2021

Senest opdateret:

09. juni 2021