You are here

Succes med idrætslinjen på Skovvangskolen

Idrætslinjen på Skovvangskolen i Hammel har lige fejret fem års jubilæum.

Siden starten har flere og flere elever hvert år valgt linjen, der havde 40 elever som et succeskriterium ved starten for fem år siden. På mandag, når det ringer ind til et nyt skoleår, har 150 elever fra skolens udskolingsklasser valgt linjen.

- Det viser, at skabelonen i høj grad holder. Eleverne vil gerne dyrke deres egen valgte sportsgren i skoletiden og samtidig vil de i motionscenter, lære noget sportsteori og være en del af et positivt fællesskab. Som noget nyt har vi år fået eSport med som en valgmulighed og det har 16 elever allerede valgt, fortæller udskolingsleder Jesper Hother.

Der er stor forældreopbakning til de fire årlige ture, hvor der skal køres til sportskampe og de lokale klubber bakker også op om idrætslinjen.

- I 8. klasse gennemfører eleverne også en trænerspireuddannelse, så de på sigt selv kan blive kvalificerede frivillige. På skolen prøver de også kræfter med at arrangere forskellige arrangementer for de mindre børn. Det er også meget lærerigt, lyder det fra Jesper Hother.

Dato: 06. august 2020

Senest opdateret:

06. august 2020