You are here

Vaccinationssted i Hammel klar til at åbne i morgen

  • Arenaen i HIC er klar til at være vaccinationssted fra 3. marts 2021.

    Arenaen i HIC er klar til at være vaccinationssted fra 3. marts 2021.

  • Der er indrettet små vaccinationsrum ved siden af vente-stolene og observationsstolene, hvor borgerne kort skal sidde, når de har fået stikket.

    Der er indrettet små vaccinationsrum ved siden af vente-stolene og observationsstolene, hvor borgerne kort skal sidde, når de har fået stikket.

De sidste detaljer er ved at være på plads i Arenaen i Hammel Idrætscenter (HIC), hvor det store vaccinationssted åbner i morgen.

De forskellige infoskærme er ved at blive tjekket. Det samme gælder de opsatte stole, strøm, computere og de afskærmede vaccinationsrum i den ene side af hallen.

I hallen kan borgere, der allerede har booket tid, bliver vaccineret. Der skal 200 borgere igennem onsdag. Hvis man i posten eller e-Boks har fået besked om at bestille tid til vaccination, så kan der bookes tider i HIC, forudsat at regionen har åbnet for bookingen, og at der er vacciner nok til det.

Hvis du ikke kan finde en tid i HIC, så er det fordi, der ikke er vacciner til det. Så kan du enten vente eller vælge et andet sted. Efter et par uger fra nu regner man med, at der er et fast flow af vacciner, så vaccinationskapaciteten er fuldt udnyttet i Hammel.

Her kan du bestille en vaccinationstid


Vaccinationsstedet i HIC drives af Regionshospitalet Randers i samarbejde med Favrskov Kommune, og det er bemandet af personale fra både kommunen og regionen.

Dato: 02. marts 2021

Senest opdateret:

02. marts 2021