You are here

Vigtig info om EU-valg og folketingsvalg

Læs mere om begge valg, vigtige datoer og hvad du skal gøre, hvis du vil brevstemme eller skifte valgsted.

OBS! Teksten her er en annonce, som Favrskov Kommune har i Lokalavisen Favrskov 14. maj 2019.

26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet og 5. juni 2019 til Folketinget. Du kan brevstemme til begge valg i enhver kommune i Danmark.

Til EU-valget kan du i Favrskov brevstemme frem til 23. maj 2019 kl. 16.00.

Til Folketingsvalget kan du i Favrskov brevstemme fra 15. maj til og med lørdag 1. juni 2019 kl. 16.00.

I Favrskov Kommune kan du brevstemme på følgende adresser:

  • Borgerservicecentret, Skovvej 20, Hinnerup - se åbningstiderne (husk, at der er lukket for betjening om onsdagen)
  • Hadsten Bibliotek, Evald Tangs Allé, Hadsten
  • Hammel Bibliotek, Dalvej 1, Hammel
  • Ulstrup Bibliotek, Hovedgaden 60, Ulstrup
  • Hinnerup Bibliotek, Skovvej 18, Hinnerup

 

På bibliotekerne kan du kun brevstemme i den betjente åbningstid. Du skal huske at medbringe legitimation
 

Ekstraordinært åbent

Borgerservice, Skovvej 20 i Hinnerup holder ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivelse:

  • Lørdag 25. maj kl. 9.00-12.00
  • Lørdag 1. juni kl. 9.00-16.00

 

Bibliotekerne i Hammel og Hadsten holder ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivelse:

  • Lørdag 25. maj kl. 9.00-12.00
  • Lørdag 1. juni kl. 9.00-12.00 


Hjælpemidler

På alle brevstemmesteder er der sorte penne, en ikke-håndholdt lup, der kan forstørre tekst til mindst firedobbelt størrelse, og led-lampe, hvor du selv kan regulere lysstyrke, lysfarve og lysudfald. På Borgerservicecentret, Skovvej 20 i Hinnerup er der desuden et hæve-sænke-bord til kørestolsbrugere og et CCTV, der forstørrer en tekst.

Ansøg om at brevstemme i eget hjem

Hvis du er syg, eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem, kan du ansøge om at stemme hjemmefra til begge valg. Du kan finde ansøgningsskemaerne her nedenfor. Du kan også få en anden til at hente skemaerne i Borgerservice på Skovvej 20 i Hinnerup eller kontakte Borgerservice på 89 64 10 10.


Til EU-valget: Ansøgningsskema om at brevstemme i eget hjem

Borgerservice, Skovvej 20, 8382 Hinnerup skal have din ansøgning senest 14. maj kl. 18.00.

Borgerservice besøger de borgere, der er blevet godkendt til at brevstemme i eget hjem, tirsdag 21. maj eller onsdag 22. maj. Det er ikke muligt at besvare, hvilken dag og hvornår på dagen Borgerservice kommer til den enkelte borger.


Til Folketingsvalget: Ansøgningsskema om at brevstemme i eget hjem
Borgerservice, Skovvej 20, 8382 Hinnerup skal have din ansøgning senest 24. maj 2019 kl. 18.00.

Borgerservice besøger de borgere, der er blevet godkendt til at brevstemme i eget hjem tirsdag 27. maj og onsdag 28. maj. Det er ikke muligt at besvare, hvilken dag og hvornår på dagen Borgerservice kommer til den enkelte borger.

Ændring af afstemningssted

Som vælger kan du søge om at få lov til at afgive din stemme på et andet valgsted i bopælskommunen end det, du er tilknyttet i henhold til valglisten. Ændringen skal være begrundet i dit handicap eller nedsatte førlighed. Du kan finde ansøgningsskemaerne her nedenfor.

 

Til EU-valget: Ansøgningsskema om at ændre afstemningssted
Din ansøgning skal sendes til Borgerservice, Skovvej 20, 8382 Hinnerup senest 16. maj 2019 kl. 12.00.

Til Folketingsvalget: Ansøgningsskema om at ændre afstemningssted
Din ansøgning skal sendes til Borgerservice, Skovvej 20, 8382 Hinnerup senest 28. maj 2019 kl. 12.00.

Afstemningsstedet Hadsten Nord, Hadsten Kultur- og Idrætscenter er udpeget som særligt handicapvenligt på valgdagen. Det betyder, at der er et særligt hæve-/sænkebord med vippeplade til brug for kørestolsbrugere, en CCTV læseskærm, LED lampe med mulighed for justering af lysstyrke m.m., lup og særlige penne til svagtseende (det særlige bord og CCTV læseskærmen er ikke på de øvrige valgsteder).

Dato: 14. maj 2019

Senest opdateret:

14. maj 2019