You are here

Vinterferie på Favrskov Bibliotekerne

Tag børnene med til gode oplevelser på bibliotekerne i uge 7

Vinterferien er lige om hjørnet, og bibliotekerne byder på et væld af lærerige og sjove aktiviteter for børnene.

Hele ugen er der kreative værksteder og flunkerjagt i alle fire biblioteker i den betjente åbningstid.

Vinterferien skydes i gang allerede lørdag den 8. februar med familieworkshoppen ’Papir og perler’ på Hinnerup Bibliotek fra kl. 10. Senere samme lørdag er der børneteater om trafik med Villads fra Valby på Hadsten Bibliotek kl. 14.

Mandag den 10. februar kan de 10-14 årige deltage i den ultimative læseudfordring, når Hinnerup Bibliotek holder Readathon fra kl. 10-20.

Om torsdagen kl. 11 skaber forestillingen ’Mimbo Jimbo laver kunst’ et underholdende rod med malerbøtter og lærred på Hammel Bibliotek.

Fredag er der Nomerværksted med forfatteren Jan Kjær kl. 11 på Hinnerup Bibliotek, inden ugen rundes af med eventyrfortælling for store og små, når fortællersken Susanne Emmysdatter besøger Hinnerup Bibliotek kl. 11.

Læs mere om hvert enkelt arrangement på favrskovbib.dk

Dato: 31. januar 2020

Senest opdateret:

31. januar 2020