You are here

Voldum får besøg af Madcirkus

Et madcirkus med fællesspisning kommer til Voldum torsdag 13. og fredag 14. december.

Et madcirkus med underfundige klovne, en karismatisk cirkusdirektør, opmærksomme tjenere og smagen af noget særligt, fremmed og velkendt kommer til Voldum torsdag 13. december og fredag 14. december.

Torsdag formiddag er der Luciaoptog på plejehjemmet, og om dagen er der workshops for eleverne på Voldumegnens Friskole.

Fredag eftermiddag er gymnastiksalen på skolen åben for alle, der har lyst til at komme og høre julemusik, drikke julekaffe og æblemost samt filte æbler og hjælpe med at gøre klar til aftenens fællesspisning.

Om aftenen er alle inviteret til fællesspisning. Her er der dog begrænset plads - så husk at bestille gratis billetter via linket her



Program

Torsdag 13. december

kl. 9.30 Luciaoptog og forestilling for børn, ældre og pårørende på Voldumcentret

Fredag 14. december

kl. 12.00 - 15.00 Julemusik, cirkuskaffe og julekrydret æblemost, snitte grøntsager, filte æbler og pynte op - åben for alle aldre

kl. 18.00 Fællesspisning og forestilling. Bestil gratis madbilletter til fredag aften her
 

Alle arrangementerne holdes på Voldumegnens Friskole, Voldum-Rud Vej 40, 8370 Hadsten

 

Om Madcirkusset

Madcirkusset er en kombination af folkene bag Fish-á-deli Circus og Det Grænseløse Køkken. Det Grænseløse Køkken har lavet fællesspisninger omkring Ebeltoft de sidste tre år og vandt Region Midtjyllands Turismepris. Fish-á-deli Circus er det omrejsende absurd poetiske cirkus. Cirkusset er inviteret af beboerne i Voldum, Favrskov Kommune og Kulturring Østjylland.

Læs også mere på Facebook-begivenheden her

Dato: 04. december 2018

Senest opdateret:

04. december 2018