Borgermøde om forslag til solcelleanlæg ved Voldby

03.06.2022
Solceller på en mark

Onsdag 8. juni 2022 kl. 19.30 kan du komme til borgermøde og høre om planerne for det kommende solcelleanlæg ved Voldby.

Byrådet i Favrskov har sendt forslaget til en ny solcellepark ved Voldby i høring indtil 30. juni 2022. I den forbindelse holder Favrskov Kommune i samarbejde med Energistyrelsen og Better Energy A/S et åbent møde for borgere og andre med interesse for projektet.

På mødet vil der være lejlighed til at høre mere om planforslagene med tilhørende rapporter. Energistyrelsen vil orientere om de særlige ordninger, der gælder for solcelleanlæg tæt ved naboer, og projektet vil blive præsenteret af firmaet Better Energy A/S. Der vil naturligvis også være mulighed for at stille spørgsmål til planlægningen. 

Borgermødet finder sted onsdag 8. juni 2022 kl. 19.30-21.30 i InSide i Hammel.

Læs hele forslaget til den nye solcellepark her