Deltag i workshop med kunstneren Mormor
Kunstneren Mormor, der også hedder Kristian Djurhuus, skal lave et stort vægmaleri til InSide i Hammel. Men hvad skal vægmaleriet fortælle? Det kan du være med til at bestemme, hvis du går i 2. klasse og opefter.
Så kan du deltage i en workshop sammen med Mormor lørdag 4. marts kl. 10-12 i InSide. Deltagerne går en inspirationstur i Hammel sammen med Mormor, og sammen laver de et inspirationsværk. Elementer fra værket og dagen bruger Mormor i det vægmaleri, han efterfølgende skal male i InSide.
14. april 2023 kl. 16 er der fernisering på det færdige værk, og samme dag udstiller eleverne også deres værker fra workshoppen.
Hvis du gerne vil deltage, så husk at melde dig til senest 1. marts 2023 ved at skrive til hammelbilledskole@gmail.com
Det er gratis at deltage.