Den digitale pladsanvisning lukker midlertidigt

09.03.2022

Favrskov Kommune overgår, som de fleste andre kommuner, til et nyt institutionssystem. Den Digitale Pladsanvisning er derfor lukket i perioden fra 11. marts kl. 14.00 til og med 22. marts 2022 på grund af omlægning til det nye system.

Vi bruger et digitalt system til at indskrive børn, udmelde børn, beregne fripladstilskud mv. Det bliver opdateret til en nyere og mere borgervenlig version. Derfor lukker vi Digital Pladsanvisning i ovenstående periode, så vi kan flytte data.

Har du brug for at skrive dit barn op eller udmelde i denne periode, kan du skrive til Pladsanvisningen via din egen e-boks. Du vælger ”skriv ny post”, skriver beskeden og sender til Favrskov Kommune/Pladsanvisningen. Hvis du har brug for at søge om økonomisk friplads i perioden, kan du skive til Borgerservice via din egen e-boks: Du vælger ”skriv ny post”, skriver beskeden og sender her til Favrskov Kommune/Borgerservice.

Vi har ikke adgang til det digitale system under nedlukningen og skal manuelt håndtere de sager, der opstår imens. Derfor kan du ikke ringe til Pladsanvisningen i perioden.

Men har du generelle spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en mail på pladsanvisningen@favrskov.dk. Vær opmærksom på ikke at sende personfølsomme oplysninger som CPR-nummer via mail. Her skal du sende via din e-boks (se ovenfor).