- Det er vigtigt at være noget og kunne bruges

59-årige Bettina Mogensen har lige fejret 20-års jubilæum i sit skånejob hos Favrskov Kommunale Tandpleje. Hun roser den fleksible arbejdsplads, kollegerne og overtandlæge Jørgen Kjær for dengang at give hende en chance. Det er så vigtigt for mig at være en del af fællesskabet, siger hun.

I slutningen af 1990’erne var Bettina Mogensen involveret i et trafikuheld, og hun fik et piskesmæld, der har givet hende kroniske smerter i højre arm og ben. Efterfølgende prøvede hun at finde sin plads på arbejdsmarkedet, men hun kunne ikke holde til det.
- Vores to drenge gik på Østervangskolen i Hadsten og en dag, hvor jeg havde afleveret dem, så gik jeg ind på tandklinikken og spurgte Jørgen Kjær, om han kunne tænke sig at få mig i arbejdsprøvning. Det var han heldigvis frisk på. Det blev til en førtidspension i 2003 og en ti timers arbejdsuge med skånehensyn i den kommunale tandpleje, og igennem årene har jeg været i Voldum, i Laurbjerg og på Hadsten Skole. Det er netop det fleksible og de afvekslende opgaver, der passer mig godt, for så kan jeg bedre holde til det, fortæller Bettina Mogensen, der fejrer sit jubilæum på klinikken ved Østervangskolen i Hadsten.

Hun er på klinikken to dage om ugen, hvor hun eksempelvis henter børn på skolen, vasker udstyr, passer telefonen og receptionen, har forskelligt kontorarbejde, laver kaffe og ordner vasketøj.
- Jeg var frustreret efter ulykken, for jeg har altid arbejdet, er meget social, og for mig er det vigtigt at være noget og kunne bruges. Jeg har simpelthen brug for at være en del af fællesskabet. Det kan godt være, at det ikke er så mange timer, men jeg sætter pris på dem. Så restituerer jeg de øvrige dage, hvor jeg også styrketræner, så min krop ikke bliver helt skæv. For selvfølgelig koster det at gå på arbejde, men hvis jeg bare sad derhjemme, så ville jeg fokusere for meget på smerterne og alt det, jeg ikke kan, lyder det fra Bettina.

I 2021 flyttede Bettina og manden fra Hadsten til Silkeborg, hvor de længe har drømt om at bo, tæt på en af sønnerne. Det betyder en længere transport for Bettina, og netop transporten gør, at hun stopper i jobbet til sommerferien.
- Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af, for jeg har haft en fantastisk tid her, men transporten slider også på min krop, så jeg skal finde noget tættere på. Jeg er slet ikke klar til at gå på pension endnu. Jeg har ja-hatten på og tror på, at der stadig er nogen, der kan bruge mig. Min mand kalder mig korkproppen, for jeg bliver ved med at poppe op, når der sker noget. Forhåbentlig gør jeg også det denne gang, siger Bettina med et stort smil.