- Det vigtigste er, at de er glade og trygge

06.05.2022
En leder og en medarbejder står foran en børnehave.
Samling af små piktogrambilleder til børn

Ukrainskfødte Ganna Lindhard er en af kommunens to modtagepædagoger, der er med til at bygge bro mellem det danske og ukrainske i Børnehaven Filuren i Hammel.

Normalt arbejder Ganna Lindhard som pædagog i den integrerede daginstitution Trekløveren i Sall, men flygtningestrømmen fra hendes hjemland Ukraine har vendt lidt op og ned på hendes arbejdsuger. Sammen med Anne-Mette Trøjborg, der er daglig leder i Børnehaven Filuren, har hun været med til at skrive en kort drejebog om, hvordan man modtager flygtningebørn i en daginstitution i Favrskov Kommune.
- Vi har selvfølgelig også inddraget det øvrige personale i Filuren, så de har fået ejerskab til indholdet, og de har budt ind med gode ideer og justeringer. Vi har tre ukrainske børn i institutionen nu, og efter et stykke tid vil vi evaluere vores indsats og se, om vi skal gøre noget anderledes, når vi får flere ukrainske børn, siger Ganna og Anne-Mette.

Piktogrammer og struktur

Ganna pointerer, at hun er Odessa-talende ukrainer. Hun har fortsat familie og mange venner i Odessa og Kharkiv, og siden krigens start har hun været bekymret for dem alle. Tilbage i 2003 kom hun som au pair til en familie ved Thorsø. Og hun blev hængende, da hun mødte sin mand, og i dag bor hun med ham og datteren på 15 år i Ulstrup. Hun er bachelor i pædagogik og har desuden uddannet sig som lærer i ukrainsk sprog og litteratur på Sydukrainske Nationale Pædagogiske Universitet K.D. Ushinsky i Odessa.

En af pædagogerne banker på for at få noget sproglig hjælp af Ganna, og imens sætter Anne-Mette ord på, hvad der er det vigtigste og det sværeste i arbejdet med de ukrainske børn:
- Det vigtigste er, at de er glade og trygge. De kan have traumer, og det skal vi være opmærksomme på. Det sværeste er helt sikkert kommunikationen, da vi sprogligt ikke forstår hinanden. Derfor kan vi nemt komme til at overskride deres grænser, og det er sårbart. Heldigvis bruger vi mange piktogrammer i vores hverdag for at sætte struktur på dagen, så børnene har et overblik over, hvad vi skal. Den struktur og piktogrammerne hjælper også de ukrainske børn. Samtidig har vores ressourcepædagog lavet en nøglering med små billeder inddelt i emnerne struktur, følelser og aktiviteter. Den kan vi have i baglommen og hurtigt hive frem, hvis vi skal prøve at forklare noget eller prøve at forstå dem.

Meget forskellig fra Ukraine
Hovedparten af de ukrainske flygtninge i Favrskov Kommune bor på det tidligere plejecenter Skaghøj i Hammel, og derfor giver det god mening, at børnene også kommer i en institution i Hammel. Filuren er en idrætsbørnehave, hvor der er stor fokus på krop og bevægelse, og det er en fordel, når det med sproget er en udfordring.

Ganna er tilbage i samtalen, og hun roser både personalet og de ukrainske mødre og børn for at få det hele til at fungere.
- De dage, hvor jeg ikke er her, da prøver de selv med fagter, piktogrammer og en sprog-app på telefonen. Det gør dem hver dag lidt mere robuste, og de voksne har mit nummer, så de kan altid ringe, når jeg ikke er her, og så hjælper jeg. I Ukraine er der mere fokus på læring i børnehaven, og fri leg, børneperspektiv og medbestemmelse arbejder de ikke så meget med. Samtidig er de vant til at få varmt mad til frokost, og alle børn sover til middag i en stor sovesal. Så vores daginstitutioner er meget forskellige fra deres, men jeg kan mærke, at mødrene er glade for tilbuddet, så deres børn kan møde andre børn og få gang i noget, der ligner en hverdag, lyder det fra Ganna.


Sanglege og aktiviteter
Pædagog Gitte Vestergaard er en af dem med piktogrammer i baglommen og en sprog-app ved hånden, da hun er kontaktperson for et af de ukrainske børn.
- Jeg bruger mange ord sammen med dem, da de gerne vil lære, og de er rigtig glade for sanglege. Det er eksempelvis ’Bro, bro, brille’ og ’Hjulene på bussen’. Der bruger vi fagter, og der kan alle være med. De er også glade for aktiviteter, hvor de bruger kroppen og hænderne. Så bliver det konkret, og sproget er ikke nogen hindring. Så er de glade, og det er jo netop det vigtigste, understreger Gitte Vestergaard.