- Du skal kunne lide alle mennesker!
Inden længe takker overtandlæge Jørgen Kjær af efter 44 år i den kommunale tandpleje. Han afleverer en velfungerende tandpleje med flotte cariestal og glæder sig over, at han ikke har ryddet en mund for tænder siden militærtiden i 1976.
Egentlig troede Jørgen Kjær, at han skulle være dyrlæge, men det krævede en flytning til København, men det brød han sig ikke lige om på det tidspunkt. Efter en kort omvej på medicinstudiet fandt han frem til det rette på Tandlægehøjskolen i Aarhus, og i 1976 var han klar til at rykke ud i det virkelige liv. Det startede med en omgang værnepligt i Nordjylland, hvor han efter de indledende stroppeture indtog tandlægens stol på kasernen.
- Ud af 100 rekrutter havde fire protese i hele munden i forvejen, og yderligere fire fik det. Det var selvfølgelig voldsomt at rydde sådan en mund som helt nyuddannet tandlæge, men det var også en lærerig tid. Efter 14 måneder i militæret kom jeg tilbage til Aarhus og fik job i både privat praksis og den kommunale tandpleje. Her sagde en mere erfaren tandlæge til mig, at han nok skulle lære mig at holde af den kommunale tandpleje. Og det gjorde han, og jeg fik senere et barselsvikariat på tre måneder i Hadsten Kommune. Jeg tænkte jo, at det ikke ville være noget for mig, når der ikke var så meget med broer og kroner, lyder det her 44 år efter fra Jørgen Kjær.
Du skal huske at være dig selv
Ganske rigtigt kom han til at holde af arbejdet, blev filialleder og derefter klinikchef for hele Hadsten Kommune. Imens blev alle skoleårgangene en del af den kommunale tandpleje, og igennem alle årene som leder har Jørgen Kjær afsat tid til også at være med på klinikken og selv behandle eleverne:
- På den måde kender jeg også til udfordringerne og forstår, hvad der foregår. Og jeg har også haft en interesse i at holde min faglighed vedlige. Jeg havde derfor også et supplerende job i privat praksis i Hadsten i en lang årrække, inden jeg fik klinikchefstillingen i Hadsten.
Samtidig har han også været leder. Først i Hadsten Kommune og fra 2007 blev han overtandlæge for hele Favrskov Kommune efter kommunesammenlægningen. Han husker sammenlægningsarbejdet som en god proces, hvor der også var plads til en kultursammenlægning.
- Og så hjalp det os nok også i processen, at jeg var den eneste bejler til stillingen som overtandlæge. Klinikcheferne fra de andre sammenlægningskommuner ønskede ikke at søge stillingen. Det gav en god ro til at komme konstruktivt videre. Som leder skal du kunne lide medarbejderne, lytte til dem, se dem, være der for dem, uddelegere opgaver og sætte deres potentiale i spil. Du skal huske at være dig selv, og jeg har faktisk ikke været på et hav af lederkurser. Til gengæld har jeg i min ungdom været spejderleder igennem mange år, og det giver ofte mere end flere DOL-kurser, smiler Jørgen Kjær lunt med udsigt til et vigtigt tal på computerskærmen.
Slaget står helt klart derhjemme
Det er tallet for de cariesfrie børn måned for måned, år for år. Det er mere end fordoblet, siden han startede i den kommunale tandpleje. I 2022 var antallet af cariesfrie unge på 18 år 69 procent i Favrskov Kommune, og i 2021 var tallet 66 procent. Ved kommunesammenlægningen i 2007 var tallet 33.
- Det er jo en stor succes med den kommunale tandpleje, og det er fantastisk at se. Det store slag står helt klart derhjemme, hvor børnene og de unge selv sammen med forældrene yder en stor indsats, og så er der vores indsats, hvor vi påvirker og har den tætte kontakt til børnene, fordi vi har klinikkerne placeret ude på skolerne. Det er det helt rigtige sted at være, da det gør børnene trygge, og de kender os. Vi kan glæde os over, at politikerne igennem årene har lyttet til os og bevaret de decentrale klinikker. Og samtidig har vi udviklet omsorgstandplejen, specialtandplejen og socialtandplejen, så vi favner alle fra vugge til grav, og også de socialt udsatte, forklarer Jørgen Kjær.
Nysgerrig med metaldetektor
Den 73-årige overtandlæge har nu besluttet, at han vil stoppe og gå på pension. ’Du er jo tandplejen’, siger flere til ham og spørger ind til, hvorfor han ikke stoppede, da han fyldte 65 år.
- Og mit svar er, at jeg jo kan lide mit arbejde. Jeg kan lide samværet med kollegerne og brugerne af tandplejen, og du skal kunne lide alle mennesker, også dem med snotnæser, smiler Jørgen Kjær, der prøver at undgå at kalde tandplejens brugere for patienter.
- Og det kan jeg. Du skal kunne yde omsorg, og når borgeren går herfra, skal vi stadig være gode venner, understreger Jørgen Kjær med udsigt til en lang række biler på kontoret.
Det er modelbiler, opstillet i vindueskarmen. Netop biler og traktorer fylder nemlig en hel del i Jørgen Kjærs fritid. Og de vil nok komme til at fylde mere, når han begynder på pensionisttilværelsen.
- Tiden bliver min, og jeg får jo pludselig 37 timer om ugen foræret, så selvfølgelig bliver der et hul, der skal fyldes ud, og det bliver nok lidt mærkeligt ikke at være forankret i et job, hvor man møder ind og har kollegialt samvær med en række skønne medarbejdere. Jeg skriver og udgiver bøger på mit eget forlag og skriver til bladet VeteranPosten, og jeg er af natur nysgerrig, så jeg finder nok på noget, der skal formidles til andre. Jeg er også god til at få ideer, så jeg har egentlig ikke frygtet pensionen, for jeg kommer ikke til at kede mig. Jeg skal også ud at opleve en masse med min kone, når hun har ferie fra sit job.
- Og så er jeg også ret glad for at gå med min metaldetektor. Det giver en god ro i hovedet. Det kan anbefales, hvis man bare har den mindste historiske interesse. Jeg tror ikke, jeg har prøvet at være i sådan en tidskapsel helt aflukket fra tid og sted siden barndommens leg, lyder erfaringen fra Jørgen Kjær, der også lover, at han nok skal kigge forbi tandplejen til en kop kaffe i ny og næ.