En hjerneskade rammer hele familien

12.01.2024

Kom til temaeftermiddag 24. januar 2024 kl. 16.30 i InSide i Hammel. Arrangementet er målrettet mennesker med en erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Uanset om der er fysiske følger, hjernetræthed, nedsat overblik eller ændring i personlighed efter hjerneskaden, påvirker det jeres familie og måden, I er sammen på. 

Til dette arrangement møder I et panel af fire mennesker, hvis liv er ramt af en hjerneskade, og som nu har fundet en ny vej. Pædagog og familieterapeut Sarah Kjær er facilitator, og hun præsenterer tre temaer, som panelet knytter deres erfaringer til. Ønsket er, at I får redskaber med hjem, I kan anvende i jeres eget liv. 

De tre temaer er: 

  • Hvordan kan I hjælpe og drage omsorg for jer selv og hinanden? 
  • Hvordan kan skaden ses som et fælles anliggende, der rammer hele familien? 
  • Hvordan kan relationer og fællesskab have betydning for livet med en skade? 

Sarah Kjær har 20 års erfaring med neuro-rehabilitering fra den tidlige og specialiserede indsats til livet skal leves med en skade i hjernen - læs mere om Sarah på www.sarahkjaer.dk 

Der serveres kaffe, te og en sandwich. Forplejningen er gratis, men husk tilmelding senest onsdag 17. januar 2024 kl. 12 til hjerneskadekoordinator Jane Mielche på 20 59 07 07 eller jmie@favrskov.dk