Engagerede deltagere gav workshop stor værdi

20.04.2023
Deltagerne i workshop om aktive seniorer tegner i fællesskab
Deltagerne i workshop om aktive seniorer tegner i fællesskab
Workshop om aktive seniorer i InSide i Hammel

De 60 deltagere i workshoppen i går om aktive seniorer deltog med stort engagement og iderigdom. Der var god stemning rundt om ved bordene i InSide, hvor de blandt andet lyttede til forskellige oplæg fra frivillige, aktive seniorer, og deltagerne var selv med til at sætte ord på, hvad der kan være nemt og svært, når man vil sætte gang i forskellige aktiviteter.

Der blev udvekslet erfaringer, knyttet kontakter og sat ord på, at samvær, fællesskab, mad og oplevelser har stor betydning, når der skal udtænkes aktiviteter for seniorer. Favrskov Lungekor sørgede også for, at der var fællessang, og koret gav også et par numre.
 

De mange gode råd, opmærksomhedspunkter og konkrete idéer til aktiviteter bliver nu samlet i et idékatalog, der senere bliver tilgængeligt på kommunens hjemmeside.