You are here

Få en gratis biodiversitetspakke

Hjælp biodiversiteten på vej i din have med en gratis biodiversitetspakke fra Favrskov Kommune.

Hvis vi allesammen hjælper lidt, så hjælper vi meget i fællesskab. Derfor har Favrskov Kommune sammensat en gratis biodiversitetspakke til haveejere, der ønsker at skabe mere vild natur i deres have.

Biodiversitetspakken indeholder:

  • En frøpose, så du kan lave et bed med smukke og biodiversitetsvenlige blomster.
  • En havefolder med gode råd om, hvordan du kan få mere biodiversitet ind i din have.
  • Et klistermærke til postkassen og et skilt til haven, så du kan vise andre, at du gør en indsats, og så du kan inspirere dine naboer til at gøre det samme.
  • En lækker "Vild med Favrskov"-mulepose til at have det hele i, og som du efterfølgende kan bruge igen og igen.
     

Sådan får du en biodiversitetspakke:

OPDATERING 28. MARTS KL. 22.45: På grund af overvældende interesse er bestilling af biodiversitetspakker pt. lukket. 

Vi håber, vi kan vende tilbage med flere pakker snarest. Hold dig orienteret her på favrskov.dk eller på vores facebookside.

Der er klargjort 200 biodiversitetspakker, som uddeles efter først til mølle. Vi beklager, hvis du går forgæves.

En del af en større plan

Favrskov Kommune har i forlængelse af biodiversitetsplanen "Vild med Favrskov" sat gang i adskillige tiltag og projekter, som skal forbedre forholdene for vilde dyr og planter i naturen.

Men kommunen kan ikke gøre det alene, og derfor inviteres haveejere, boligforeninger og grundejerforeninger til at deltage side om side med kommunen i kampen for mere biodiversitet. Det sker i form af en række tiltag, der lanceres henover foråret. Biodiversitetspakken er et af disse tiltag.

Dato: 28. marts 2021

Senest opdateret:

28. marts 2021