Favrskov Kommunes bygge- og anlægsprojekter i 2024

20.12.2023
Lagerhal under opførelse

De lokale virksomheder blev på den årlige anlægskonference præsenteret for Favrskov Kommunes bygge- og anlægsprojekter i 2024.

Favrskov Kommune planlægger at bygge for knap 100 millioner kroner i 2024, og på den årlige anlægskonference fik de 40 fremmødte virksomheder indblik i det kommende års byggeprojekter samt kommende vej-, sti- og byggemodningsprojekter, saneringer og private byggemodninger.

Favrskov Kommune har omkring 20 byggeudbud om året, og omkring 70 procent af udbuddene er fagentrepriser, mens hovedentrepriser udgør cirka 25 procent og totalentrepriser cirka 5 procent. Virksomheder, der gerne vil udføre opgaver for Favrskov Kommune, kan med fordel tilmelde sig leverandørregistret her.

 

Kommende bygge- og vedligeholdelsesprojekter

  • Indretning af daginstitution i Hammel (3,65 mio. kr.)
  • Etablering af omklædningsrum på Plejecenter Hinneruplund (1,1 mio. kr.)
  • Udbygning af Haldum Hinnerup Skolen (18 mio. kr.)
  • Ny institution ved Ginneruplund i Hadsten (28,5 mio. kr.)
  • Udskiftning af vandinstallationer på Rønbækskolen i Hinnerup (6,5 mio. kr.)
  • Ombygning af lokaler på Lilleåskolen i Laurbjerg
  • Udskiftning til LED-belysning i kulturhusene Inside i Hammel og Sløjfen i Hadsten
  • Etablering af faldsikring på flade tage (1,8 mio. kr.)
  • Korsholm Skole og Børneunivers (80 mio. kr.)

 

Kommende anlægsprojekter

  • Ombygning af Storegade i Hinnerup (5,2 mio. kr.).
  • Udvidelse af Aarhusvej til fire spor fra E45 til Beta og ombygning af lyskryds (i alt 10,5 mio. kr.)
  • Byggemodninger:
    • Ulstrup Midtby.
    • Hadbjergvej i Hadsten, etape 1.
    • Lading Nord.