Folketingsvalg 1. november

07.10.2022

Tirsdag 1. november 2022 er der valg til Folketinget. 

Du kan brevstemme til folketingsvalget i enhver kommune i Danmark. I Favrskov Kommune kan du brevstemme fra tirsdag 11. oktober 2022 til og med fredag 28. oktober 2022 kl. 16. 

Du kan brevstemme på følgende adresser: 

  • Borgerservicecentret, Skovvej 20, Hinnerup - Se åbningstider på for Borgerservice her
  • Hadsten Bibliotek, Evald Tangs Allé, Hadsten
  • Hammel Bibliotek, Dalvej 1, Hammel
  • Ulstrup Bibliotek, Hovedgaden 60, Ulstrup
  • Hinnerup Bibliotek, Skovvej 18, Hinnerup

På bibliotekerne kan du kun brevstemme i den betjente åbningstid. Se bibliotekernes åbningstider her

Du behøver ikke et valgkort for at brevstemme - husk blot legitimation.

Brevstem to lørdage på bibliotekerne i Hammel, Hadsten og Hinnerup

Det er muligt at brevstemme på bibliotekerne i Hammel, Hadsten og Hinnerup lørdag 15. og 22. oktober 2022 kl. 10-13.

Ekstraordinært åbent på Ulstrup Bibliotek fredag 28. oktober kl. 11-16

Ulstrup Bibliotek holder ekstraordinært åbent fredag 28. oktober  kl. 11-16 for at modtage brevstemmer.

Hjælpemidler på brevstemmestederne

På alle brevstemmesteder er der sorte penne, en ikke-håndholdt lup, der kan forstørre tekst til mindst firedobbelt størrelse og en led-lampe, hvor du selv kan regulere lysstyrke, lysfarve og lysudfald.

På Borgerservicecentret, Skovvej 20 i Hinnerup er der desuden et hæve-sænkebord til kørestolsbrugere og en CCTV læseskærm, der forstørrer en tekst.

Ansøg om at brevstemme i eget hjem

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet, kan du ansøge om at stemme hjemmefra til folketingsvalget.

Du kan anmode om at brevstemme i eget hjem på to måder:

  1. Ansøg om at brevstemme i eget hjem via blanketten her (skal være Borgerservice i hænde senest torsdag 20. oktober kl. 18). Du kan også få en anden til at hente skemaet i Borgerservice på Skovvej 20 i Hinnerup eller kontakte Borgerservice på 89 64 10 10.
  2. Du kan telefonisk søge om at stemme i eget hjem ved at ringe til Borgerservice på tlf. 89 64 10 10 

Borgerservice, Skovvej 20, 8382 Hinnerup skal have din ansøgning senest torsdag 20. oktober 2022 kl. 18.

Borgerservice besøger de borgere, der er blevet godkendt til at brevstemme i eget hjem onsdag 26. oktober 2022. Det er ikke muligt at oplyse, hvornår på dagen Borgerservice kommer til den enkelte borger.

Ansøg om ændring af afstemningssted

Som vælger kan du søge om at få lov til at afgive din stemme på et andet valgsted i bopælskommunen end det, du er tilknyttet i henhold til valglisten. Ændringen skal være begrundet i dit handicap eller nedsatte førlighed.

Her finder du skemaet til at ansøge om ændring af afstemningssted 

Din ansøgning skal sendes til Borgerservice, Skovvej 20, 8382 Hinnerup senest 24. oktober 2022 kl. 12.

På alle afstemningssteder vil der være sorte penne, en ikke-håndholdt lup, der kan forstørre tekst til mindst firedobbelt størrelse, en LED-lampe med mulighed for justering af lysstyrke m.m.

Afstemningsstedet Hadsten Nord i Hadsten Kultur- og Idrætscenter er udpeget som særligt handicapvenligt. Det betyder, at der udover de ovenfor nævnte hjælpemidler er et hæve-sænkebord med vippeplade til brug for kørestolsbrugere og en CCTV læseskærm (de to sidstnævnte hjælpemidler er ikke på de øvrige valgsteder).

Tegning viser stemmeseddel lægges i boks

Mere om valg

Læs mere om hjælp til at stemme, valgkort og valgsteder på favrskov.dk/valg.

Gå til favrskov.dk/valg