Genvalg til formand og næstformand
Folkeoplysningsudvalget i Favrskov Kommune har nu konstitueret sig, og der var genvalg til formand Michael Hejlskov Jacobsen og næstformand Søren Rasmussen.
Der er 11 medlemmer af det lovpligtige udvalg. Fire repræsenterer sports- og idrætsforeningerne. Udover formanden er det Jan Frier Sørensen, Gert Jensen og Lars Knud Olsen. Jens Nørlem og Søren Rasmussen repræsenterer spejderne/korpsene, mens Uffe Pedersen og Michael Kull er valgt inden for den folkeoplysende voksenundervisning. Dorthe Pieper repræsenterer ’andre foreninger’, og René Schneider og Rikke Randrup Skåning er udpeget af Favrskov Byråd.
Folkeoplysningsudvalget varetager foreningernes interesser indenfor det folkeoplysende område, og udvalget bevilliger blandt andet aktivitets- og medlemstilskud og tilskud til aftenskolerne. Udvalget behandler også ansøgninger til Start- og Udviklingspuljen.