Hinnerup Højskoledage på Hinneruplund
Højskoledagene på Hinneruplund vender tilbage i efteråret 2023 og foråret 2024, så sæt kryds i kalenderen. Nærmere information om tilmelding kommer i september i lokalavisen, FOF Favrskovs hjemmeside og opslag på Hinneruplund.
3. oktober 2023
Preben Kok: Arvegods
Preben Kok sætter fokus på, hvad vi i nutiden går glip af, som for bare få år siden var alment gældende, og som kan være særdeles værdifuldt arvegods at give videre til de næste generationer.
7. november 2023
Niels-Ole Hørlyk: Fra almisse til velfærd
Hørlyk fortæller om sin romantrilogi og om en østjysk families udvikling midt i orkanens øje fra 1920’erne til 1960’erne.
6. februar 2024
Majbritt Skovbjerg og Tina Nielsen: Så sødt som gamle dage
Majbritt Skovbjerg og pianist Tina Nielsen tager os med på en tidsrejse med sange af Kai Normann Andersen, hvor deltagerne kan synge med på de gamle melodier.
5. marts 2024
Lisbeth Lunde Lauridsen: “Aldrig, aldrig, aldrig spørge, om det nytter, bare, om det er sandt”
Kaj Munk er en af danmarkshistoriens mest markante personligheder i det 20. århundrede. Hans liv sættes i perspektiv gennem hans modstandskamp, og selvom nazisterne tog hans liv, er han stadig aktuel og afkræver os refleksion og stillingtagen.