Kom til indvielse i Hadsten

14.12.2022

Hadsten er blevet sikret mod oversvømmelser, og byen har fået nye stier og et nyt trappeanlæg ned til Lilleåen. Det fejrer Favrskov Kommune med en indvielse på fredag. Alle er velkommen.

Trappeanlæg

Favrskov Kommune fejrer, at en række nye klimasikringstiltag i Hadsten er på plads, og at byen i samme omgang har fået et nyt trappeanlæg og en bedre stiforbindelse fra Kollerup Enge til Lilleåparken.

Der vil være æbleskiver, gløgg og varm kakao at varme sig på, borgmester Lars Storgaard holder tale, og vores biolog Torben vil fortælle lidt om, hvad der gemmer sig under vandoverfladen i Lilleåen.

Tid: Fredag 16. december kl. 14.00.
Sted: Ved det nye trappeanlæg over for Hadsten kulturhus Sløjfen.

Alle er velkommen.