Livshistorier på tværs af generationerne

02.11.2023
Livshistorier på Rønbækskolen
Livshistorier på Rønbækskolen
Livshistorier på Rønbækskolen

Hvad kommer der ud af at sætte eleverne i 6. B på Rønbækskolen i Hinnerup sammen med en flok ældre på Hinneruplund og billedkunstner Lone Just Andersen? Der kommer gode samtaler, grin, livsfortællinger, samvær, forståelse for hinanden og de skønneste tegninger.

- Er der nogle, der har et billede af nogle blåbær, spørger en elev ud i klassen, mens en anden lige vil høre, om de godt må blive ved med arbejdet, når der er frikvarter.
Eleverne i 6. B på Rønbækskolen er i fuld gang med at lave leporello-bøger, der kan oversættes til at være harmonikabøger. Her er det et aflangt stykke karton foldet fire gange, så der i alt bliver plads til otte små kunstværker sammensat af tegninger og udklip fra blade og magasiner. Kunstværkerne er livshistorier fortalt af de ældre borgere kædet sammen med elevernes virkelighed og lidt fri fantasi.  


Billedkunstner Lone Just Andersen styrer processen. Hun har været med eleverne på Hinneruplund, hvor eleverne snakkede med en flok ældre borgere fra aktivitetsholdet. De snakkede med dem om forskellige begivenheder og oplevelser i deres liv, og de tegnede deres ansigter på en helt særlig måde. Lone Just Andersen forklarer:
- Det hedder blindkontur, hvor eleverne tegner uden at kigge ned på papiret. Vi putter papir og blyant ind i en pose, så de ikke kan se det. Så kigger de på personen, de skal tegne og lader hånden og blyanten passe sig selv. De kan ikke styre proportionerne, og det kan minde om karikaturtegninger. De slår kontrolgenet fra, og til gengæld får de en indlevet, sjov og personlig tegning. Det udligner også forskellene i, hvor gode eleverne er til at tegne. Og hvis det skal ligne personen rigtig godt, så kan man jo bare tage et billede, men det er altså ikke det, der er opgaven her.

Før mødet på Hinneruplund tegnede eleverne hinanden med papiret i posen, og efterfølgende kiggede de i fællesskab på tegningerne. Alle fik et kæmpe grineflip, for de mere eller mindre abstrakte tegninger ser sjove ud.
- Men du er jo ikke i tvivl om, at det er et ansigt. Picasso malede faktisk mange gange på samme måde, siger Lone Just Andersen.
Hun var med, da eleverne snakkede med de ældre dagbrugere på Hinneruplund. Der blev snakket på kryds og tværs og ikke mindst tegnet, og da hun gik tilbage til skolen med eleverne, var stemningen høj.
- De talte i munden på hinanden, for de var vilde med de ældre borgere og ikke mindst deres historier. Det var både voldsomme, genkendelige, overraskende og rørende historier, de fortalte, og jeg kan mærke, at eleverne synes, at de ældre er søde, lyder det fra Lone Just Andersen.

Og det kan Johanne fra 6. B bekræfte:
- De er megahyggelige, og jeg elsker at snakke med gamle mennesker. Vi snakkede med Anna Lise, og hun kunne fortælle noget om engelske soldater i Aarhus under 2. Verdenskrig, og at hun passede sin syge mor, da hun selv var seks år gammel. Det har vi jo ikke oplevet. Det er godt at prøve det her, fordi vi også lærer at snakke med andre mennesker.
Johannes klassekammerat Marius er også glad for projektet og synes, det har været sjovt at snakke med de ældre.
- Alle gamle mennesker kan tale i lang tid. Vi snakkede med Johannes, der er 82 år, og han er stadig med i et band. Det er vildt. Han skulle også i skole hver dag, uanset vejret. Jeg synes, at ældre mennesker er helt okay – min oldefar er 94 år, og han kan stadig tage ti armbøjninger. Det er sejt, siger Marius.
I dag mødes alle involverede til en lille fernisering på Hinneruplund. Og sikkert også en god snak.

Livshistorier er et kunstforløb under Kulturring Østjylland-projektet Kultur og Sundhed for børn og unge.

Livshistorier på Rønbækskolen
Livshistorier på Rønbækskolen
Livshistorier på Rønbækskolen