Naturen til bevægelse og pause

11.08.2022

Senfølgeramte efter kræft inviteres til en anderledes aften med inspiration til at være i og bruge naturen. Det handler om naturoplevelser, opmærksomhed, balance, fællesskab og fortælling ved bålet. Det foregår 17. august 2022 kl. 18.30 til ca. kl. 20.30, med mødested på p-pladsen ved indgang C, Favrskov Sundhedscenter, Hovvej 76, Hadsten.

Turen går til Hadsten Byskov, hvor naturvejleder Vibe Søndergaard fortæller om og lader alle mærke, hvad naturen kan. Undervejs skal der laves skvalderkålspesto, der kan nydes til en kop bålkaffe/te ved bålet. Husk at tage en kop med.

Tilmelding er ikke nødvendig. Hvis du gerne vil høre mere om arrangementet, er du velkommen til at kontakte kræftkoordinator Pia Simonsen, 21 58 86 77.