Nu udbydes den gamle Expedit-grund i Ulstrup til rækkehuse og etageboliger

19.06.2025

Favrskov Kommune udbyder nu to centralt beliggende storparceller i Ulstrup, hvor der kan opføres rækkehuse og etageboliger. Storparcellerne er en del af en lokalplan, der har til formål at skabe et attraktivt nyt blandet boligområde midt i Ulstrup.

Luftfoto af by

Den store grund midt i Ulstrup, der frem til 2021 husede virksomheden Expedit, er nu klar til at blive omdannet til et attraktivt boligområde.

Byrådet i Favrskov vedtog i april 2023 en lokalplan for Expedit-grunden, og nu udbydes de første to storparceller til salg med mulighed for opførsel af henholdsvis rækkehuse og etageboliger. 

De to storparceller, der får adresserne Østergade 6A og Østergade 10A, udbydes samtidigt, men i to separate udbud.

Storparcellen på Østergade 10A må bebygges med rækkehuse, mens lokalplanen tillader opførelse af både etageboliger og rækkehuse på Østergade 6A.

Du kan læse mere om grundene og udbuddet på flyttilfavrskov.dk.