Ny chef for Klima og Projekter i Favrskov Kommune

22.12.2022

Mette Korsgaard Harbøll bliver chef for den nyoprettede afdeling Klima og Projekter i Favrskov Kommune. Mette kommer fra en stilling som leder af Klimasekretariatet i Randers Kommune.

Mette har stor relevant erfaring med både klimaområdet og projektledelse på blandt andet bosætnings- og erhvervsområdet fra tre jyske kommuner, og hun er derfor det helt rette match til stillingen i Favrskov, udtaler Sidsel Homann, direktør for Teknik og Miljø:

- Mette er en relationelt stærk og fagligt skarp leder, som på bedste vis kan fremme de store ambitioner, vi har i Favrskov for både klima, landsbyer og de store anlægsprojekter.

Mette Korsgaard Harbøll glæder sig til arbejdet i Favrskov Kommune:

Favrskov er mit lokalområde, og jeg glæder mig til at være med til at indfri de høje ambitioner i Favrskov Kommune sammen med virksomheder, borgere, foreninger og landbrug for at sikre grøn omstilling og fremme det gode liv i landdistrikterne.

Mette Korsgaard Harbøll, ny chef for Klima og Projekter i Favrskov Kommune
Kvinde

Mette Korsgaard Harbøll er 44 år og er uddannet inden for virksomhedsledelse og kommunikation. Hun bor på en gård ved Thorsø sammen med sin mand og to børn.

Mette Korsgaard Haarbøll tiltræder stillingen som chef for Klima og Projekter 1. februar 2023

Yderligere information

Mette Korsgaard Harbøll
Chef for Klima og Projekter (pr. 1. februar 2023)
Tlf: 25 75 19 78

Sidsel Homann
Direktør for Teknik og Miljø
Tlf: 23 37 83 67