Ny skoleleder på Lilleåskolen

01.03.2022

44-årige Helene Mie Soelberg er fra 1. april 2022 ny skoleleder på Lilleåskolen i Laurbjerg.

Helene Mie Soelberg kommer fra en stilling som pædagogisk leder på Dybkærskolen i Silkeborg, hvor hun i en periode i efteråret 2021 også har været konstitueret skoleleder.

I 2002 blev hun uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium, og efterfølgende fik hun arbejde på Skovvangskolen i Hammel. Hun har også været lærer på Overlund Skole i Viborg. Igennem årene har hun uddannet sig til AKT-vejleder (Adfærd, Kontakt, Trivsel), og hun har taget en diplomuddannelse i ledelse på VIA University College.  


- Lilleåskolen er en skole med fantastiske rammer og med store ambitioner for elevernes læring og trivsel. Jeg glæder mig til at lære medarbejdere, elever, forældre og lokalsamfundet at kende, og så glæder jeg mig til samarbejdet om at løfte de store ambitioner, siger Helene Mie Soelberg.

Helene Mie Soelberg bor med sin familie i Thorsø i Favrskov Kommune.

Ny skolechef på Lilleåskolen i Laurbjerg