Temaeftermiddag om fremtidens ældrepleje

08.11.2023

Hvordan kan teknologi gå hånd i hånd med menneskelig omsorg? Skal de pårørende involveres mere? Og hvordan? Kom og hør om temaerne og vær med i en åben dialog:

Torsdag 23. november kl. 14.00-16.30 i InSide, Dalvej 1, Hammel – Store Sal.

Ældreplejen står de kommende år over for en virkelighed, hvor der bliver flere ældre. Færre unge søger ind på social- og sundhedsuddannelserne, og en del af de nuværende social- og sundhedsansatte nærmer sig pensionsalderen.

Vi kan ikke gøre mere af det samme. Der skal noget andet til. Ældrerådet og Favrskov Kommune inviterer derfor til en eftermiddag med spændende oplæg og gode snakke om, hvordan vi sikrer tryghed og omsorg i plejen af fremtidens ældre.

Dagens program

  • Kl. 14.00: Velkomst v. Erik Bertelsen, formand for Ældrerådet i Favrskov Kommune
     
  • Kl. 14.05: Velfærdsteknologi til hverdagsbrug v. Kirsten Rud Bentholm, leder af DokkX, Aarhus Kommune og Teknologi i Praksis
     
  • Kl. 14.30: Løft arbejdsglæden og medarbejdertrivsel ved øget pårørendesamarbejde v. Lotte Kjærgaard Bloch, Plejecenterleder på Dragsbækcentret i Thisted
     
  • Kl. 15.15: Kaffe og kage, mulighed for besøg ved stande
     
  • Kl. 15.40: Pårørendesamarbejde på plejecentrene v. Kirstine Bak Gulstad, områdeleder Plejecentrene Vest, Favrskov Kommune
     
  • Kl. 16.00: Opsamling
     
  • Kl. 16.30: Tak for i dag v. Rikke Randrup Skåning, formand for Social- og Sundhedsudvalget

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.