Vejarbejde ved Hadsten-afkørsel på E45

22.08.2022

Afkørselsrampe og tilkørselsrampe for sydgående trafik ved afkørsel 44 på E45 er spærret fra 23. august til 4. september 2022 - men kun i tidsrummet 18.30-05.30.

Vejarbejde

Når ramperne er lukkede, henvises der til omkørsel ad Hovedvej 180.

Afspærring sker i forbindelse med, at Vejdirektoratet lægger ny klimavenlig asfalt på E45's sydgående spor ved Hadsten.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk