Vil du være med til at udvikle dit lokalområde?

25.03.2022

Så kom til orienteringsmøde i Ryomgård 4. april 2022 kl. 19-21. Mødet er et af i alt 14 landsdækkende orienteringsmøder om oprettelse af lokale aktionsgrupper.

Mange af Danmarks landdistrikts- og fiskeriområder er udpeget til at få del i EU- eller nationale midler til udvikling af lokalområder fra 2023-2027. Det kræver, at der etableres nye lokale aktionsgrupper (LAG og FLAG), som kan medvirke til, at pengene gives til netop de projekter, lokalområdet har behov for. De lokale aktionsgrupper kan bestå af repræsentanter fra lokale aktører, både private og offentlige, foreninger og erhvervslivet.

31. marts 2022 er der tilmeldingsfrist til orienteringsmødet i Ryomgård. Se link til tilmeldingsside. 

Mødet 4. april foregår Jernbanegade 15, 8550 Ryomgård.

På Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside kan du finde yderligere oplysninger om de lokale aktionsgrupper.