Vind en stor bamse til din klasse
Besøg din lokale skole i sommerferien og find det pinke træ. Send herefter et foto af træet, og deltag i konkurrencen om en "Jeg passer på min skole-bamse" til din klasse.

Op til sommerferien modtager alle børn i indskolingen et grønt bånd. Tag båndet med op på skolen i sommerferien, find det pinke træ, og sæt dit bånd på træet.
Når du har pyntet træet med dit bånd, kan du tage et billede og være med i en konkurrence om en stor ‘jeg passer på min skole-bamse’. Måske du allerede har hilst på bamsen i skolens SFO?
Hvordan deltager du?
Send en mail til jegpasserpaaminskole@favrskov.dk med et billede af det pinke træ. Oplys dit navn samt navnet på den skole, du har besøgt.
Jo flere, der besøger skolen i sommerferien, jo flottere bliver træet, og jo mere hygge og stemning bliver der på en sommerforladt skole.
Vi finder en vinder på hver af de 13 folkeskoler.
Opdager I noget på jeres tur ved skolen?
Hvis I på jeres tur ved skolen observerer hærværk eller andet, så kontakt os på:
- Dagtimer/kontortid: 89 64 10 10
- Øvrig tid: 40 11 56 30
- Ved igangværende kriminalitet kontakt politiet på 114, akut 112.