You are here

Sommerferieaktiviteter uge 28

Her kan du læse om alle de gratis aktiviteter for børn og unge i uge 28

Kajak (for 12-18 år)

Tirsdag 7. juli kl. 8.00-15.30, Kaløvig Bådehavn med opsamling fem steder i Favrskov

Har du lyst til at prøve at sejle havkajak? Uanset om du har prøvet eller ikke har prøvet kajak før, så kom med på nogle skønne dage. Husk håndklæde og badetøj. Husk også egen madpakke og drikkelse.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Søften Sommer Camp 2020 (for 6-17 år)

Hver tirsdag og torsdag kl. 09.00-14.00 i uge 28-31, Neptunvej 17, Søften Stadion (du tilmelder dig for én dag ad gangen)

Søften GF inviterer alle børn og unge i Favrskov Kommune til aktiv underholdning hver tirsdag og torsdag i uge 28-31. På Søften Sommer Camp kan du få lov at prøve en hel række sportslige aktiviteter i og omkring Søften med udgangspunkt i banerne på Neptunvej. Som deltager kommer du til at prøve ca. tre forskellige aktiviteter hver dag, og samtidig får du en fornemmelse af, hvad det betyder at være en del af et stærkt foreningsliv. Søften Sommer Camp vil skabe en stemning af at være på en idrætshøjskole, bare uden overnatning, med en masse grin, underholdning og sjove aktiviteter. Der er plads til 44 børn og unge pr. gang.

Læs mere om Søften Sommer Camp her

Tilmeld dig Søften Sommer Camp her

 

Teatersport for børn (for 7-11 år)

Tirsdag 7. juli og onsdag 8. juli, hver dag kl. 10.00-13.00, Viborgvej 243, Svenstrup Forsamlingshus (du tilmelder dig for begge dage)

Kan du lide at spille teater og at have det sjovt? Så er dette hold lige noget for dig! Vi skal øve os i at spille teater og samtidig have det helt vildt sjovt. Vi kommer til at lave forskellige teaterøvelser og slutter af med en lille mini-visning for hinanden.

Der er plads til 12 børn.

Tilmelding sker ved at sende en mail til emilieskovdal@gmail.com

 

Sommersjov i Hadsten Badminton Klub (for 6-16 år)

Hver onsdag fra uge 27-32 kl. 10.00-14.00, Østervangshallen i Hadsten (du tilmelder dig fra gang til gang)

Hadsten Badminton Klub inviterer hver onsdag fra uge 27 til uge 32 alle børn fra 6-16 år til sommersjov med badminton i Østervangshallen i Hadsten. Her skal vi hygge med badminton men også med andre sjove aktiviteter som bordtennis, dødbold og mange andre spil.

Vi har opdelt jer efter alder: kl. 10.00 til 11.15 - børn fra 6 til10 år. Kl. 11.20-12.35 - børn fra 11 til 13 år. Kl. 12.45-14.00 - unge fra 14 til 16 år.

Der er et begrænset antal pladser hver onsdag, så tilmelding er nødvendig.

Læs mere og tilmeld dig her 

 

Kajak (for 12-18 år)

Onsdag 8. juli kl. 8.00-15.30, Kaløvig Bådehavn med opsamling fem steder i Favrskov

Har du lyst til at prøve at sejle havkajak? Uanset om du har prøvet eller ikke har prøvet kajak før, så kom med på nogle skønne dage. Husk håndklæde og badetøj. Husk også egen madpakke og drikkelse.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Fisketur med Erik Særkjær (alle aldre - børn under 9 år ifølge voksen)

Fredag 10. juli kl. 10-14, Hinnerup Bibliotek

Vi laver en lille fiskekonkurrence, hvor vi skal se, hvor mange skaller vi kan fange. Man behøver ikke selv at tage en stang med, der vil være udstyr man kan låne.

Læs mere og tilmeld dig her
 

Sæbekasseworkshop (alle aldre)

Fredag 10. juli 2020 kl 10-13, Ernst B. Sunds Plads ved Hadsten Bibliotek

Få hjælp til at bygge din egen sæbekassebil

Læs mere om arrangementet her

 

Pimp din egen cykel (6-12 årige)

Fredag 10. juli 2020 kl. 10-13, Hammel Bibliotek

Udsmyk din cykel i hjulestuen

Læs mere om arrangementet her

 

LAN-party i Hadbjerg (fra 13 år)

Lørdag 11. juli kl. 10.00-24.00, Nattergalvej 1, Hadbjerg Forsamlingshus

Hadbjerg Borgerforening inviterer alle unge over 13 år til LAN-party i byens forsamlingshus. Du skal selv medbringe din egen computer, skærm osv. samt netværkskabel og forlængerledning. Der vil blive serveret pizza og sodavand til aftensmad - øvrig forplejning skal selv medbringes.

Der er 25 pladser.

Læs mere og tilmeld dig her 

Senest opdateret

03.07.2020
tjoh