You are here

Sommerferieaktiviteter uge 29

Her kan du læse, hvilke aktiviteter der er for børn og unge i uge 29

Prøvedyk (for 12-18 år)

Mandag 13. juli kl. 08.00-18.00, Kaløvig Bådehavn med opsamling fem steder i kommunen

Her har du mulighed for at prøve at dykke. Husk håndklæde og badetøj.

Læs mere og tilmeld dig her 

 

E-sport (LAN)

Mandag 13. juli kl. 10.00-18.00, Hinnerup Fritidscenter, Skovvej 12c, Hinnerup

Her kan du game sammen med andre unge. Medbring egen computer og udstyr. Medbring madpakke og evt. snacks.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Sjov og leg med matematik i sommerferien (for 6-12 år)

Tirsdag 14. juli og onsdag 15. juli, kl. 9.00-14.00, Hadbjergvej 12, Hadsten Skole (du tilmelder dig for begge dage)

Kom og vær med til to sjove, aktive og lærerige dage med matematik. En gruppe af lærerstuderende vil med forskellige øvelser, bevægelse og lege hjælpe dig til at få en bedre forståelse for matematik med særligt fokus på regnearterne plus, minus og gange (for de ældste) samt geometri og måling. Føler du, at du er sakket lidt bagud i matematik på grund af corona-krisen, eller har du bare lyst til en masse sjove øvelser, bevægelse og matematiklege, så vil de her to dage være som skabt for dig.

Husk madpakke, drikkelse og tøj, der passer til vejret.

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til emmadr96@hotmail.com  - tilmeldingsfrist senest 12. juli.

 

Søften Sommer Camp 2020 (for 6-17 år)

Hver tirsdag og torsdag kl. 09.00-14.00 i uge 28-31, Neptunvej 17, Søften Stadion (du tilmelder dig for én dag ad gangen)

Søften GF inviterer alle børn og unge i Favrskov Kommune til aktiv underholdning hver tirsdag og torsdag i uge 28-31. På Søften Sommer Camp kan du få lov at prøve en hel række sportslige aktiviteter i og omkring Søften med udgangspunkt i banerne på Neptunvej. Som deltager kommer du til at prøve ca. tre forskellige aktiviteter hver dag, og samtidig får du en fornemmelse af, hvad det betyder at være en del af et stærkt foreningsliv. Søften Sommer Camp vil skabe en stemning af at være på en idrætshøjskole, bare uden overnatning, med en masse grin, underholdning og sjove aktiviteter. Der er plads til 44 børn og unge pr. gang.

Læs mere om Søften Sommer Camp her

Tilmeld dig Søften Sommer Camp her

 

Dyrs udtryk - Billedkunst og bustur til Aalborg ZOO (for 9-12 årige)

Tirsdag 14. juli kl.  9:00 - 18:00, Ulstrup Bibliotek

Tag med på en hyggelig tur, hvor vi skal tegne dyr på mange forskellige måder. Vi begynder at øve os, når vi sidder i bussen på vej til Aalborg

Læs mere og tilmeld dig her

 

Skovalfernes magiske univers (for 6-12 årige)

Tirsdag 14. juli kl. 10-12,  Hadsten Bibliotek

Gunvor læser højt fra ”Mirja”-bøgerne og sammen går I på opdagelse i alfernes verden, hvor I bygger alfehuse, legepladser eller måske et alfeværksted?

Læs mere og tilmeld dig her

 

Det flyvende kuffertcirkus (fra 5 år og op)

Tirsdag 14. juli kl 11-13, Hinnerup Bibliotek

Cirkusforestilling med jonglering, balance og en lille smule magi.

Efterfølgende undervisning for børn og barnlige sjæle. 

Læs mere og tilmeld dig her

 

Dramaleg (for 8-12 årige)

Onsdag 15. juli kl. 10-14, Hammel Bibliotek

Dramalege og skuespiltræning - Vi opfører blandt andet små optrin for hinanden og får godt gang i lattermusklerne.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Sommersjov i Hadsten Badminton Klub (for 6-16 år)

Hver onsdag fra uge 27-32 kl. 10.00-14.00, Østervangshallen i Hadsten (du tilmelder dig fra gang til gang)

Hadsten Badminton Klub inviterer hver onsdag fra uge 27 til uge 32 alle børn fra 6-16 år til sommersjov med badminton i Østervangshallen i Hadsten. Her skal vi hygge med badminton men også med andre sjove aktiviteter som bordtennis, dødbold og mange andre spil.

Vi har opdelt jer efter alder: kl. 10.00 til 11.15 - børn fra 6 til10 år. Kl. 11.20-12.35 - børn fra 11 til 13 år. Kl. 12.45-14.00 - unge fra 14 til 16 år.

Der er et begrænset antal pladser hver onsdag, så tilmelding er nødvendig.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Sommersjov ved vandet (for 7-12 år)

Onsdag 15. juli kl. 08.00-17.00, Kaløvig Bådehavn med opsamling fem steder i Favrskov

Sommerhyggelige strandaktiviteter for store og små. Vi skal have det sjovt med strandspil og hjemmelavede akvarier. Vi bygger sandslotte, samler og maler flotte sten, fanger krabber og småfisk. Hvis vejret er godt, sejler vi også lidt i den store båd. Husk madpakke og drikkelse.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Manga tegneworkshop (for 5-8 årige)

Onsdag 15. juli kl. 10-11.30 på Hinnerup Bibliotek

Lær at tegne en manga-figur; de store øjne, det seje hår og det flotte tøj, som kendetegner den japanske tegnekunst.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Manga tegneworkshop (for 9-12 årige)

Onsdag 15. juli kl. 13-14.30 på Hinnerup Bibliotek

Lær at tegne en manga-figur; de store øjne, det seje hår og det flotte tøj, som kendetegner den japanske tegnekunst.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Tegne- og maleværksted (for 12-18 år)

Onsdag 15. juli kl. 10.00-15.00, Hadsten Fritidscenter, Vinterslevvej 32, Hadsten

Kom og brug dagen på at dygtiggøre dig i at tegne og male. Vi tegner og maler med forskellige materialer og laver forskellige øvelser. Vi får en hyggelig dag med en masse kreative timer. Husk madpakken

Læs mere og tilmeld dig her

 

Motorlære (for 12-18 år)

Onsdag 16. juli kl. 10.00-15.00, Motorlærelokalet, Teglværksvej 3, Hinnerup

Har du en cykel eller knallert, som trænger til at blive efterset? Eller synes du bare, det er spændende at skrue i maskiner? Så har du her mulighed for at bruge lidt timer på vores værksted blandt andre maskineinteresserede unge. Husk madpakke og drikkelse.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Sommersjov ved vandet (for 7-12 år)

Torsdag 16. juli kl. 08.00-17.00, Kaløvig Bådehavn med opsamling fem steder i Favrskov

Sommerhyggelige strandaktiviteter for store og små. Vi skal have det sjovt med strandspil og hjemmelavede akvarier. Vi bygger sandslotte, samler og maler flotte sten, fanger krabber og småfisk. Hvis vejret er godt, sejler vi også lidt i den store båd. Husk madpakke og drikkelse.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Pimp din egen cykel (for 6-12 årige)

Fredag 17. juli kl. 10-13 på Hadsten Bibliotek

Udsmyk din cykel i hjulestuen.

Læs mere og tilmeld dig her

Senest opdateret

03.07.2020
tjoh