You are here

Sommerferieaktiviteter uge 31

Her kan du læse om gratis aktiviteter for børn og unge i uge 31

Garageband - komponér din egen musik på Ipad eller computer (fra 12 år)

Mandag 27. juli, tirsdag 28. juli og onsdag 29. juli kl. 12.00-15.00, Kulturhus Sløjfen, Hadsten

Kom og sæt din kreativitet fri. Lær at skabe musik nemt ud fra få virkemidler i programmet Garageband. Med to undervisere fra musikskolen vil du få opbakning til og vejledning i at finde og bruge dine helt egne musikalske ideer.

Du kan tilmelde dig for en, to eller alle tre dage. 

Læs mere og tilmeld dig her

 

GPS-løb (for 12-18 årige)

Mandag 27. juli kl. 8-17.15, opsamling i flere byer

Vi tager en tur til Silkeborg, nyder naturen og løber/går GPS-løb. Vi tager muligvis en badetur i en af søerne. Så husk badetøj. 

Læs mere og tilmeld dig her

 

Dyrs udtryk - Billedkunst og bustur til Aalborg ZOO (for 9-12 årige)

Tirsdag 28. juli kl. 9 -18, Ulstrup Bibliotek

Tag med på en hyggelig tur, hvor vi skal tegne dyr på mange forskellige måder. Vi begynder at øve os, når vi sidder i bussen på vej til Aalborg.

Læs mere og tilmeld dig her

 

På cykel i skoven - prøv kræfter med Hammels fede MTB spor (for 7-17 år)

Tirsdag 21. juli, torsdag 23 juli og tirsdag 28 juli kl. 10.00-12.00 (start ved Naturbørnehaven Klintholms P-plads, Vadstedvej 110, Hammel)

Hammel  Cykle Klub inviterer børn og unge på mountainbike-tur på Hammels fede MTB-spor. Vi skal køre rundt på sporet og lave sjove teknikøvelser. Børn under 9 år skal have en voksen med.

Man skal selv have cykelhjelm med. Alle skal bære cykelhjelm ved arrangementet.

Man skal selv have en cykel med. Man kan låne en mountainbike til arrangementet efter først til mølle princippet ved at sende en mail til tine@posselt.dk, hvor du skal oplyse din højde (Mountainbikes udlånes ikke på dagen uden forudgående aftale)

Læs mere og tilmeld dig på Hammel Cykle Klubs hjemmeside her

 

Søften Sommer Camp 2020 (for 6-17 år)

Hver tirsdag og torsdag kl. 09.00-14.00 i uge 28-31, Neptunvej 17, Søften Stadion (du tilmelder dig for én dag ad gangen)

Søften GF inviterer alle børn og unge i Favrskov Kommune til aktiv underholdning hver tirsdag og torsdag i uge 28-31. På Søften Sommer Camp kan du få lov at prøve en hel række sportslige aktiviteter i og omkring Søften med udgangspunkt i banerne på Neptunvej. Som deltager kommer du til at prøve ca. tre forskellige aktiviteter hver dag, og samtidig får du en fornemmelse af, hvad det betyder at være en del af et stærkt foreningsliv. Søften Sommer Camp vil skabe en stemning af at være på en idrætshøjskole, bare uden overnatning, med en masse grin, underholdning og sjove aktiviteter. Der er plads til 44 børn og unge pr. gang.

Læs mere om Søften Sommer Camp her

Tilmeld dig Søften Sommer Camp her

 

Fart og sjov på vand (for 12- 18 årige)

Tirsdag 28. juli kl. 8-17 - opsamling i flere byer

Fyr den for vildt af på vandet. med vandski, tube og alt mulig andet.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Sommersjov i Hadsten Badminton Klub (for 6-16 år)

Hver onsdag fra uge 27-32 kl. 10.00-14.00, Østervangshallen i Hadsten (du tilmelder dig fra gang til gang)

Hadsten Badminton Klub inviterer hver onsdag fra uge 27 til uge 32 alle børn fra 6-16 år til sommersjov med badminton i Østervangshallen i Hadsten. Her skal vi hygge med badminton men også med andre sjove aktiviteter som bordtennis, dødbold og mange andre spil.

Vi har opdelt jer efter alder: kl. 10.00 til 11.15 - børn fra 6 til10 år. Kl. 11.20-12.35 - børn fra 11 til 13 år. Kl. 12.45-14.00 - unge fra 14 til 16 år.

Der er et begrænset antal pladser hver onsdag, så tilmelding er nødvendig.

Læs mere og tilmeld dig her 

 

Bålmad og udeliv med de store spejdere (for 7-12 år)

Onsdag 29. juli kl. 16.00-20.00, Engdalen, Møllevangen 4, Hammel

Sammen med tropsspejderne fra Hammeluglerne DDS skal vi lære at lave bål og lækker bålmad, så det også er nemt at lave, når man kommer hjem. Derudover skal vi prøve at snitte - måske en fløjte eller en blomst? - og så laver vi nogle lege, mens vi hygger os om bålet.

Der er plads til op til 40 børn.

Tilmelding sker ved at sende en mail til erik_j_hadsten@hotmail.com - oplys antal.

 

Klatrehallen

Onsdag 29. juli kl. 10-15, klatrehallen i Hammel

Vi skal klatre, bouldre og bare hygge os i Ungdomsskolens klatrehal

Læs mere og tilmeld dig her

 

Klarinet, fløjte og saxofon for begyndere (for 6-17 år)

Torsdag 30. juli og fredag 31. juli kl. 09.30-11.30, Kulturhus Sløjfen, Hadsten

Hvordan lyder en klarinet, hvorfor hedder det en saxofon, og er en tværfløjte egentlig lavet af sølv? Dette og meget mere kan du finde ud af i denne workshop, som er for alle, der har lyst til at prøve.

Du tilmelder dig for en dag ad gangen.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Kajak 30. juli (for 12-18 årige)

Torsdag 30. juli kl. 8-17, opsamling i flere byer

Har du lyst til at prøve at sejle havkajak..? Uanset om du har prøvet eller ikke prøvet kajak før, så kom med på nogle skønne dage.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Forfatterskole (for 9-14 årige)

Torsdag d. 30. juli og fredag d. 31. juli kl. 10-14 på Hadsten Bibliotek

Kan du lide at skrive historier og lege med ord og sætninger, så er denne sommerskole noget for dig.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Pimp din egen cykel (for 6-12 årige)

Fredag 31. juli kl. 10-13 på Hinnerup Bibliotek

Udsmyk din cykel i hjulestuen

Læs mere og tilmeld dig her

 

Paintball 

Fredag 31. juli (for 16-18 årige), Hinnerup

Er du over 16 år, og har du lyst til at spille paintball. Så har du her muligheden for at udfordre de andre på banen.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Svømmecamp med vandtilvænning i åbent for (for 7-17 årige, som kan svømme minimum 200 meter)

Uge 31: fredag 31. juli – søndag 2. august og uge 32: fredag 7. august – søndag 9. august (du tilmelder dig for to weekender inkl. overnatning).

Kan du svømme minimum 200 meter, og har du lyst til et par weekender med en masse svømning, hygge og sjov? Hvis ja, så vil HGF dolphins gerne invitere dig til svømmecamp de sidste to weekender i sommerferien. Her skal vi arbejde med både at kunne svømme langt og i åbent vand. I løbet af svømmecampen skal vi en masse i svømmehallen og tre gange i åbent vand. Begge weekender overnatter vi i Skovvangskolens gymnastiksal.

Læs mere om svømmecampen og tilmeld dig her – OBS: du skal kunne svømme minimum 200 meter for at deltage

 

Sjov med klatring, svævebane og rappelling (for alle)

Lørdag 1. august kl. 10.00-14.00, Farrevej 20, Friluftscenter Sprækkebjerg

Hammel Klatreklub inviterer i samarbejde med Friluftscenter Sprækkebjerg til et par fede timer med klatring, svævebane og rappelling. Her får du mulighed for at udfordre dig selv og kammeraterne i op til 16 meters højde. Der er mulighed for at låne sele og evt. klatresko.

Klatring er for alle aldre, imens rappelling og svævebane er fra 12 år.

Børn under 15 år skal medfølges af forældre eller værge.

Tilmeldinger sker ved at kontakte Anne Nyholm på mobil 25 37 14 84 - Der er 50 pladser, først til mølle

Følg med via Hammel Klatreklubs facebookside her

 

LAN-party i Hadbjerg (fra 6-12 år)

Lørdag 1. august kl. 12.00-18.00, Nattergalvej 1, Hadbjerg Forsamlingshus

Hadbjerg Borgerforening inviterer alle mellem 6-12 år til LAN-party i byens forsamlingshus. Vi samles med egne computere, Ipads eller tablets for at spille med og mod hinanden i diverse spil. Alt afhængig af deltagernes ønsker og alder kan vi fx spille Minecraft, Roblox, Pokemon Go og lign. Der vil være voksne til stede til at hjælpe med at installere og spille diverse spil. Det vil også være muligt at lave en pokemon-jagt rundt i Hadbjerg by med en voksen.

Der er 25 pladser.

Læs mere og tilmeld dig her

Senest opdateret

05.07.2020
tjoh