You are here

Thorshøj i Thorsø

Thorshøj Plejecenter er beliggende i Thorsø få kilometer fra Hammel. Centeret blev bygget i 1966 gennemgik i 2006 en ombygning.

Plejecenteret Thorshøj består af 18 lyse toværelses plejeboliger med en størrelse på 65m2. På centeret har vi også et skærmet demensafsnit med 8 store etværelses boliger. Boligerne er alle med udgang til have og terrasse. I tilknytning kan man bruge vores hyggelige daglig- og spisestuer, hvor der er adgang til tv, musik og Nintendo Wii. I boligerne er det muligt at have sit privatliv, men samtidigt lægger det gode fællesarealer op til gode og hyggelige stunder med både personale, gæster og andre borgere.

I det daglige lægger vi stor vægt på det sociale samvær med og mellem borgerne. Derfor bruger vi tid på at fremme fællesspisning, da det øger både appetit og den vigtige samhørighed med andre. Vi tilgår arbejdet med en rehabiliterende og inkluderende metode, hvor borgeren er med i et samarbejde om egen dagligdag og indhold. Det hele er med øje for de ressourcer, den enkelte har nu og passes til med tiden.

På Thorshøj har vi også et dagcenter, hvor vi har mange aktiviteter i løbet af ugen. Det er gåture, banko, mandegrupper, gudstjenester og mange andre ting, som alle kan byde ind med gode idéer til. Hertil kommer også, at vi på centret har fokus på en aktivt liv og oplevelser ude. Til dette formål har vi motionscenter, pavillon og hyggekroge med møbler og grill i haven. Det er også muligt at bruge de mange spil, vi har til haven. Alt sammen må meget gerne bruges sammen med de gæster, vi altid byder velkommen med et smil.

Aktiviteterne arrangeres og planlægges af borgerne, bruger/pårørenderåd, frivillige og medarbejderne.

Thorshøj har eget modtagekøkken, hvor der hver dag bages bl.a. frisk brød til borgerne. Her er også en café, hvor der er muligt for både beboerne og gæster at købe lune retter, smørrebrød, kage, frugt og slik. Vi har også en stor festsal, som kan bruges til større arrangementer.

Læs mere om Thorshøj

Du finder også tilsynsrapporter på Plejehjemsoversigten.

Det aktive liv

Favrskov Kommune sætter fokus på de muligheder for bevægelse, der findes på pleje- og sundhedscentrene.

Kontakt

Administrationen
Kirkegade 8
Thorsø
Tlf. 89 64 18 40
Merete Soelberg
Gruppeleder

Senest opdateret

06.08.2019
mbdm