Velfærdsteknologi

Har du brug for hjælp i hverdagen, men vil gerne bevare din frihed og selvstændighed? Så kan velfærdsteknologi være løsningen for dig

Velfærdsteknologi er løsninger, som hjælper dig til bedre at klare daglige gøremål, giver dig større bevægelsesfrihed og fleksibilitet, samtidig med at du kan føle dig sikker og tryg i din hverdag.

Der findes et utal af hjælpemidler og teknologier - her på siden har vi samlet et lille udpluk af løsningerne og viser dig, hvor du kan læse mere om dem og eventuelt selv købe dem.

Du kan også læse mere om mange hjælpemidler på Socialstyrelsens Hjælpemiddelbase

Digital måtte til dosering af medicin

Er velfærdsteknologi en løsning for dig?

Vil du vide mere om dine muligheder for at bruge velfærdsteknologi eller andre hjælpemidler, er du velkommen til at kontakte Visitationen på tlf. 89 64 25 05 (Mandag til fredag kl. 9 – 15). 

Du kan også se nogle af vores velfærdsteknologiske løsninger eller små hjælpemidler i:

Velfærdsværkstedet

Hjælpemiddelservice
Kildebakken 6
8370 Hadsten

Åbningstider:

Mandag - torsdag kl. 7 - 15
Fredag kl. 7 - 12
Personlig vejledning: Mandage kl. 14 - 16

Hvad kan hjælpemidler og teknologier gøre for dig?

Forskellige hjælpemidler og teknologier kan hjælpe dig med 

  • At holde fast i en tryg og sikker hverdag
  • At sikre fleksibilitet og frihed
  • At bidrage til en nemmere hverdag
  • At styrke din egenomsorg og selvstændighed

Inspiration til hjælpemidler og teknologi

+ Fold alle ud
- Fold alle ind

Eksempler på teknologier, som vi benytter i Favrskov Kommune:

Grafik illustrerer forslag til medicinpåmindelse

Husk din medicin

Teknologier til medicinpåmindelse kan hjælper dig med at huske at tage din medicin på det rette tidspunkt. Medicinpåmindelse kan ske fx via apps, et vibrationsur eller et specialudviklet medicin-påmindelsesapparat. 

Grafik illustrer skærmbesøg fra sundhedspersonale

Få besøg på skærmen

Skærmbesøg er et virtuelt besøg, hvor en medarbejder påminder og guider dig i en hverdagsopgave, som du har brug for hjælp til at gennemføre. Dette kan både være ift. at påminde om måltider, guide i personlig pleje, støtte til medicinhåndtering eller genoptræning.