Sheltere i Favrskov
Favrskov byder på en unik blanding af frodige skovarealer, åbne ådale og historiske herregårdslandskaber. Med 12 shelters spredt over området, er der rig mulighed for at finde ro i den østjyske natur, uanset om du søger ly nær Gudenåens bugtende forløb eller i de dybe skove omkring Hammel og Hadsten.
Området er karakteriseret ved sit varierede terræn, der strækker sig fra det flade hedelandskab i vest til de markante bakker og dale mod øst. Denne geografiske diversitet gør Favrskov til en ideel destination for både vandrere og cyklister, der ønsker en autentisk naturoplevelse tæt på de østjyske knudepunkter.
Her finder du sheltere
Adresse: Shelters ved Dannebrogspladsen, 8860, Ulstrup
Dannebrogpladsen ligger i Ulstrup lige ned til Gudenåen.
Her er der tre sheltere, der hver kan huse 8 voksne personer.
På Dannebrogpladsen findes desuden:
- Bålplads
- Toilet
- Udendørs bruser
- Naturlegeplads
- Slæbested
- Bådebro
- Kort afstand til spisesteder og indkøbsmuligheder i Ulstrup by
Pladsen er egnet for gangbesværede, kørestolsbrugere og barnevogne.
Adresse: Klintholm, Vadstedvej 110, 8450 Hammel
Shelteren er beliggende i det offentlige område Klintholm ved Hammel.
Her finder du én shelter med plads til 8 voksne mennesker.
Shelteren er flot placeret i bunden af et dalsystem, og overnatning kan her ske lige ned til Hammel Bæk.
Følg grusvejen ned til stuehuset på Vadstedvej 110. Lige til venstre for bygningerne går en grusvej videre ned i det offentlige område. Når du har passeret bækken, går en sti ind på venstre hånd. Ved at følge denne kommer du efter 150 m til shelteren.
Adresse: Ådalsvej 86, 8382 Hinnerup
OBS: Denne shelter kan ikke bookes.
Om shelteren:
- Bålplads med bålfad og svingrist (Medbring selv træ til bålplads)
- Skraldespande og platforme/broer i vandet tæt ved.
- Tæt ved Hinnerup Svømmehal og i gåafstand til Hinnerup Station.
Adresse: Brostedet, Nørreåvej 17, 8860 Ulstrup
Brostedet drives af frivillige ”Brobyggere” og er etableret på private arealer. Bookning via deres mail.
Der er handicaptoilet, vandpost, bålplads med en rist, isætningssted, fiskebroer, træstier og mulighed for fiskeri efter bl.a. signalkrebs. Der er rigtig gode muligheder for en udflugt med madpakke og nyde det herlige sted.
De fleste faciliteter er etableret med adgang for alle, dvs. venligt for kørestol og gangbesværede. Der er kørestolsadgang til træbroer og 2 fiskebroer på sydsiden af åen, og man kan køre til handicaptoilettet nord for åen.På sydsiden af åen er der
tilgængeligt for gangbesværede. Kun biler med synligt handicapskilt må holde på sydsiden, alle andre parkerer nord for ved regnvandsbassinet.
Hvis man vil fiske skal man have fisketegn (se fisketegn.dk) og derudover betale 20 kr. pr. dag, eller 100 kr. pr. år via QR-kode på pladsen.
Det er muligt at reservere en shelter for 200 kr. ved henvendelse på [email protected]. Følg informationerne, der er ikke reserveret før det er bekræftet. Vi sætter skilt op med reserveringen. Overnatning koster 40 kr. pr. voksen, gælder også selv om der er betalt reservering. Man reserverer kun shelters, man kan ikke booke pladsen.
Alle indtægter ved fiskeri og overnatning går udelukkende til udvikling og drift af Brostedet.
Adresse: Århusvej 14, 8382 Hinnerup
Sheltere og område er aflåst, kontakt [email protected] hvis du ønsker at benytte pladsen. Overnatning koster 25 kr. per person per nat. Der er adgang til drikkevand fra udendørshane ved Spejderhytten fra April til November. Der er adgang til muld toilet.
Adresse: Møllevangen 4, 8450 Hammel
Sheltere og bålhytte benyttes frit af spejdercenter Engedal der ejer faciliteterne, men andre må gerne benytte området. OBS at der kan være godt gang i spejderlivet på området. Man må gerne benytte bålstedet, men medbring selv brænde.
Der er affaldsspand og vand i bækken til at slukke bålet med.
Der er ikke vand eller toilet
Adresse: Teglværksvej 3, 8382 Hinnerup
De 4 shelters ligger på en græsmark, som afgræsses af køer (indhegnet). Shelters ligger i ly af træer og buske. Der er adgang til handicaptoiletter ifbm. Naturværkets bygning (den sorte tilbygning). Der er desuden bålplads og arbejdsbord ca. 20 m. fra shelters.
Indkøb: 2 km.
Det koster 30 kr. pr. person at benytte teltpladsen.
Vores toiletter er kun til rådighed, hvis du har meldt din ankomst. Ligeledes har vi mulighed for at lægge brænde frem til jer, hvis I ønsker det.
For booking af shelter kontakt: [email protected]
Adresse: Smedebakken 40, 8370 Hadbjerg
Shelterpladsen indeholder 3 shelters med bålplads, med plads til i alt 9 gæster. Placeret centralt i skoven på en høj med udsigt over marker og det omkringliggende landskab. Medbring selv vand og brænde. Der er ikke toilet og det kan ikke bookes.
Hadbjerg Skov er en skov med frugtlund, madpakkehus, sø, vandløb, løvskov, shelters, samt hundeskov. Skoven er på 50.000 m² og indeholder mere end 30.000 træer. Rejst i samarbejde med Hadbjerg Borgerforening, Favrskov Kommune og Growing Trees Network. Vi er med til at sikre grundvandet, binde CO2 og give dyr og mennesker bedre livsvilkår i Hadbjerg. Adgang til den nye skov sker ad en sti fra Smedebakken eller Højvangsvej i Hadbjerg. Parkering kan ske for enden af Højvangsvej.
Adresse: Vadstedvej 215, 8450 Svenstrup
Lejrplads med 2 shelters. Der er plads til 3 personer i hver shelter. På lejrpladsen er der udover de 2 shelters en bålplads og en bålhytte. Der er ved Svenstrup Klubhus, ved indgangen til byparken, adgang til drikkevand og et toilet. Koden til toilettet fremsendes ved booking. Der er gratis parkering ved byparken, og lejrpladsen er placeret i bunden af parken. Pris pr. person for en nat 50kr. Det er ikke tilladt at sætte telt i byparken.
Følg link for booking: https://forms.gle/cv14mtrDGy3rxBW57
I Svenstrup Bypark er der flere faciliteter som legeplads, boldbane, petanquebane, pannabane, basketball og bordebænke sæt. Tip: Der er flere smukke vandreruter i området. F.eks. Frijsenborg - Granslev Ådal på cirka 6,5km. Søbygård Sø rundt på cirka 5,3km.
Anlagt og drives af Svenstrup Borgerforening.
Kapacitet: 6 pladser
Adresse: Engelbjerggård 50, 8382 Hinnerup
Lille shelterplads med to shelters midt i vestkanten af en lille skov øst for Gl. Hinnerup, nord for Søften. Den ene er bookbar, den anden fungerer efter "først til mølle" princippet.
Parkeringsmulighed på P-plads ved hundeskoven ved Rønbækvej. herfra er der ca. 400 meter til pladsen.
Der er ikke vand på pladsen. Nærmeste vandpost er ved Søften Kirke (ca. 2,5 km.)
Benyt toiletspaden på stedet.
Medbring selv brænde hjemmefra.
Shelteret er opført med støtte fra A.P. Møller Fonden.
Kapacitet: 4 pladser
Organisation: Naturstyrelsen Kronjylland
Adresse: Præstevænget 8A, 8881 Vejerslev
http://vejerslevby.dk/wp-content/uploads/2019/05/asgaard_GoCard2019.pdf
9 sovepladser mod betaling.
Kapacitet: 9 pladser
Organisation: Favrskov Kommune
Adresse: Stougårdsvej 5A, 8881 Thorsø
Bålhytte med indbygget shelters: plads til 15-20 personer. Madpakkehus med plads til 56 personer. Handicap toilet Boldbane og basketball-net Flere vandreruter i området ligger ved cykelruterne: Kulturringen og Favrskovruten
Book en shelter
Favrskov Kommunes 2 sheltere Dannebrogspladsen og Klintholm er gratis at låne og kan bookes her via vores digitale selvbetjeningsløsning.
Andre outdoor muligheder
På udinaturen.dk kan du både få et overblik over alle de udendørs overnatningsmuligheder, der findes i kommunen, samt finde inspiration til vandreruter, cykelture, kanoture og meget mere.