Til dig med en kronisk sygdom

Har du en langvarig eller tilbagevendende sygdomsproblematik, eksempelvis en funktionel lidelse, osteoporose (knogleskørhed), gigt/smerter eller andet, kan du kontakte vores sundhedsteam.

Her kan du få tilbudt en gratis sundhedssamtale, som du kan bruge til at forebygge sygdom, leve sundere eller til at yde støtte og rådgivning under dit sygdomsforløb.

Samtalen foregår på et af sundhedscentrene i kommunen

Til dig med type 2-diabetes, KOL hjertesygdom og depression

Har du diabetes type 2, KOL, hjertesygdom eller depression tilbyder vi udover en afklarende sundhedssamtale også:

  • undervisning, der passer til din diagnose
  • mulighed for øvrige relevante valgfrie undervisningsmoduler ud fra dit behov
  • træningsforløb 
  • opfølgende samtale ved sundhedskonsulent.

Forløbets varighed afhænger af, hvilke moduler du vælger.

Fokus er at give dig inspiration og redskaber til at leve et sundt liv.

Hvis du vil vide mere om indholdet på kurset, kan du kontakte en sundhedskonsulent via siden her. 

Tilmelding

Du kan selv tilmelde dig sundhedskurset via kontaktformularen her 

Alternativt kan din egen læge eller hospitalet henvise dig.

Hvor og hvornår?

Den afklarende sundhedssamtale foregår efter aftale med en sundhedskonsulent og kan foregå i dagtimerne i et af Favrskov Kommunes Sundhedscentre i henholdsvis Hadsten, Hammel, Hinnerup og Ulstrup.

Det er gratis at deltage på et sundhedskursus, men du skal selv sørge for transport.

Kontaktperson

Når du har tilmeldt dig, bliver du inviteret til en afklarende sundhedssamtale med en sundhedskonsulent. Konsulenten bliver din kontaktperson og vil afklare din motivation, aftale mål og sammensætte dit forløb ud fra dine behov.