Selvbooking giver større fleksibilitet for dig:

  • Du bestemmer, hvornår du skal til samtale på Jobcentret inden for gældende regler for rettidig samtale
  • Du kan finde et tidspunkt, der passer dig i forhold til dine øvrige aktiviteter
  • Du har mulighed for at ombooke, det vil sige ændre tidspunktet for samtalen

Sådan booker du selv dine samtaler på Jobnet.dk

Log ind på Jobnet og vælg ”Mit Jobnet”. Under fanen ”Planer og aftaler” vælger du “Kalender og møder”. Herfra kan du klikke på “Book nyt møde“.

Herefter åbner der et pop-up vindue, hvor du skal igennem fem trin:

  • Trin 1: Vælg den mødetype, du ønsker, og klik “Gem og fortsæt”.
  • Trin 2: Vælg din sagsbehandler og klik “Gem og fortsæt”. Husk at du skal booke møde hos den sagsbehandler, du er tilknyttet.
  • Trin 3: Vælg den mødeform, du ønsker, medmindre andet er aftalt, fx et personligt møde. Derefter skal du vælge det mødetidspunkt, der passer dig blandt de ledige tider. Klik på ”Gem og fortsæt”.
  • Trin 4: Klik på “Jeg har læst ovenstående rettigheder og pligter”, når du har læst informationen. Klik på ”Gem og fortsæt”
  • Trin 5: Læs opsummeringen af dine valg igennem for at være sikker på, at din indtastning er korrekt. Afslut ved at klikke på ”Book mødet”. Herefter modtager du en kvittering for din booking.

Vær opmærksom på, at mødetiden ikke er booket, før du har klikket “Book mødet”. Når du har booket et møde, kan du finde det i kalenderen under “Kalender og møder“.

Vi anbefaler, at du tilmelder dig huskeservice på Jobnet. Så modtager du en kvittering per mail, når du har booket et møde samt en reminder per mail og SMS forud for dit møde.

Book selv dine samtaler via Forum-appen

Med Forum-appen kan du chatte med din sagsbehandler, selvbooke møder og afholde digitale samtaler. 

Download appen ”Schultz Forum” der, hvor du normalt henter dine apps. Når du åbner appen, vælger du Favrskov Kommune og logger ind med dit MitID.

Husk at tillade notifikationer, så du får besked, når der er nye beskeder til dig i appen.